IF SANTA WAS A MILLIONAIRE

“HERE IS YOUR DIPLOMA, GO BE AN ADULT”

Bliver man pludselig voksen, når man er færdiguddannet? Eller først den dag man holder op med at grine af hundevideoer?

I dag fik jeg min eksamensdato. Eller i hvert fald så præcis en eksamensdato som vores universitetssystem – der mest af alt minder om hende der veninden, der aldrig rigtig kan tage sig sammen til at svare på dine beskeder eller komme med et ordentligt svar på, hvornår hun kan drikke kaffe – kan gøre det. Den 25 eller 26 december skal jeg til min bacheloreksamen, og hvis alt går vel (Praise the lords af Balenciaga and Céline that it will) er jeg altså indehaver af en fræk lille bachelor i journalistik og kommunikation samt en helvedes masse tid, der skal udfyldes.

Og en imponerende mængde angstsved over det faktum, at jeg for første gang i cirka for evigt, ikke kan kalde mig selv studerende.

Udover den pludselige mangel på 12 kroners rabat på min varme hyldeblomstsaft på caféen i Fiolstræde, kan jeg lige nu ikke helt fatte, hvad konsekvensen af min nye titel som “færdiguddannet” bringer med sig. Vågner jeg op den 27. til en banken på min dør, og på den anden side står en hvid kanin med mit diplom samt alle de modne kvalifikationer, man skal have, når man har mistet sit gemmested som studerende og nu må træde ud i de voksnes rækker? Eller bliver jeg rettere bare ramt af en oplysthed og en stemme fra Gud, der fortæller mig, hvad jeg skal, så snart jeg træder ud af eksamenslokalet?

Ved sidstnævnte er det meget muligt, at jeg skal søge læge ASAP.

Jeg føler mig sgu ærlig talt hverken særlig voksen eller særligt meget klar over, at jeg snart er færdig med ømme baller fra skolebænken. Jeg kan stadig fange mig selv i – som jeg sidder bag rattet i min bil – at køre rundt med et løftet øjenbryn, mens jeg undrende udråber højt:

I kan sgu da ikke lade mig køre rundt i bil, for fanden da! 

Og mens jeg ruller vinduet ned for at få lidt luft, kigger jeg rundt med forventningen om, at der meget snart kommer en og tager nøglerne til denne meget voksne Opel, jeg kører rundt i. For jeg er jo faktisk bare Sille på 16. Og hvad fanden laver du egentlig bag rattet?

Kommer man nogensinde til at føle sig voksen?

Måske når man er færdiguddannet. Måske når man får børn. Måske den dag man kigger sig selv i spejlet og opdager, at man ikke længere synes, at videoer med hunde, der gør mærkelige ting, er sjove. Det er måske den dag, hvor jeg bliver klar til huslån, kontorjob og udsigten til aldrig nogensinde at sove en lur igen eller spise flødeboller til aftensmad.

Men lige nu? Lige nu lister jeg ud i køleskabet for at se, om vi har flere fra Spangsberg tilbage, mens jeg forsøger at skyde tanken om voksenliv, diplomer og små hvide kaniner ud af hovedet.

NEDERDEL OG SWEATSHIRT H&M | BLAZER UNDER OG BUKSER VINTAGE | ØRERINGE MANGO | SKO NEW BALANCE

 

followwho

4 kommentarer

  • Sara

    Hvad er egentlig grunden til, at du ikke tager overbygningen med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er ikke en overbygning. Det er en kandidat på tre år, og det er jeg ikke interesseret i lige nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise-Lotte

    Som nyuddannet kandidat fra august kan jeg forsikre om, at man ikke bliver voksen af at få sin titel på tykt papir. Ej heller at indramme det… Men pænt ser det ud ;) Den eneste forskel for mit vedkommende var, at SU’en blev udskiftet med dagpenge og at de månedlige udgifter steg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg er sgu ked af at høre, at man ikke bare sådan vupti bliver voksen… Men jeg havde sgu godt tænkt det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IF SANTA WAS A MILLIONAIRE