CAN YOU DIE FROM AN UNDONE TO-DO LIST?

HEY, THERE YOU ARE: ME!

Hov, hvad var det, der lå der under tvivl, dårligt selvværd og manglende personlig stil?

Det er lørdag. Første weekend siden jeg startede fuldtidsarbejde, og jeg er netop kommet hjem fra en gåtur med min veninde, hvor vi fodrede, hvad der må være Østerbros mest aggressive fugle. Jeg har spist mig en kødpølsemad med remoulade og ristede løg, og jeg planlægger at snuppe mig en helt igennem lang lur. Men først ville jeg skrive dette indlæg. Og som jeg ligger her og kigger på ovenstående billeder, føles det pludselig som om, at jeg har fundet mig selv.

Gemt under angst, tvivl, dårligt selvværd og en ufattelig dårlig garderobe, lå jeg. Sille.

Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det egentlig helt præcis er, jeg har fundet, men det føles rigtigt. Måske er det en passion? En styrke? En ny lyst på livet, der har været længe undervejs? Eller måske er det bare udsigten til en lørdagslur, der kilder mig alle de rigtige steder.

Som kun søvn foran fjernsynet kan gøre det.

Jeg føler mig stærkere. Gladere. Mere klar til at iføre mig fantastiske items og gå med hovedet højt mod vilde opgaver. Jeg håber, at det bliver ved – for hun føles helt rigtig, hende Sille her. Jeg kan mærke, at hun er i gang med at strække sig ud og klæde sig på efter den lange tid, hvor hun har været gemt væk.

Eller måske har hun ikke rigtig eksisteret før?

Måske er denne Sille én, der er blevet til i stedet for fundet. Igennem et nyt hjem, et nyt liv, er der også blevet skabt en ny mig. Og det er fandeme bare fedt. Selvom hun er ny, elsker hun dog stadig Kit-kat, risotto og alt for lange lure på langsomme lørdage.

Jakkesæt vintage | Sko Nike Air Max | Solbriller Folk and Frame hos Holly Golightly

followwho

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CAN YOU DIE FROM AN UNDONE TO-DO LIST?