A CUP OF COFFEE AND YOUR STORY PLEASE: TRINE MARIA LARSEN

I ATE BURGERS AND DID MY HAIR BECAUSE I FELT LIKE SHIT

image4 kopi

Nogle gange skal dumme tanker bekæmpes med et burgerfald.

I går skulle have været min sidste dag på juicekur, hvorefter jeg ville være ophøjet, udrenset og med en slank mave, der kunne få selv de strammeste instagrambabes til at spørge: Hvilket filter er det lige, du bruger? Men livet er en skør størrelse, og grundet  mine yderst høje støvler, faldt jeg simpelthen med hovedet først ned i en kæmpe burgermenu, kager, chips og kanelgifler.

What are you to do?

I virkeligheden havde det nok mindre med mine støvler og mere med min dårlige dag at gøre, og både burger, kage og lidt ekstra kærlighedskys faldt da også et tørt sted. For jeg havde det skidt. Og det har jeg stadig lidt.

Men da jeg vågnede i morges – gladere, men stadig med en nagende fornemmelse af at være ked af det – besluttede jeg mig for at lede andetsteds efter en humørbooster. Jeg har nemlig rejst mig ved den juice, jeg væltede ved, og har dermed brugt dagen i grøntsagerne og frugternes tegn. Jeg kunne altså ikke drukne mine sorger i kage og ost, og jeg var derfor efterladt med spørgsmålet: Hvordan kan jeg stoppe min rute mod hullet?

Og hvorfor føles min mave sådan her?

Sidstnævnte blev besvaret med en forklaring omkring disharmonien imellem overdosis på mad og dernæst underdosis på juice, og førstnævnte havde flere mulige løsningsforslag. Og dermed blev mission: Hey, stop lige den negative spiral der, sat i gang.

Først på listen stod fokus på det ydre. Min teori var, at hvis jeg følte mig en smule skønnere, ville jeg måske have det en smule skønnere? Håret blev sat og mascaren støvet af, og som jeg iførte mig min uldne kjole og mine favoritsneakers, kiggede jeg mig selv i spejlet og forsøgte at kaste et smil til det noget pessimistiske spejlbillede, der mødte mig. Dernæst stod dagen på lange snakke, mere juice, gode serie og en tur i fitnesscenter, der for en smule yngre Sille lyder som det absolut værste, man overhovedet kunne bruge sin tid på.

Men i dag havde jeg brug for at tæske min krop. Og endnu mere havde jeg brug for at tæske mine tanker. Svede angsten ud igennem min juicefyldte krop, indtil jeg var træt nok til ikke at orke min negative spiral. Sygdomstanker? I ain’t got time for that…

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan svede alle mine tanker ud eller gemme dem bag pæn(ere) makeup. Men jeg tror, at der er noget om min mission alligevel. Et fokus på at gøre mig selv glad. Hver eneste dag. Med små ting. Måske kan de hjælpe mig ud af spiralen, eller måske bare flytte mit fokus en smule. Så det vil jeg gøre. Gøre noget godt for mig selv, småt eller stort, hver dag. Elske mig selv lidt ekstra. Tage en tur til træning. Droppe træning. Spise en kæmpe fed burger eller snakke med en veninde. Det kan også bare være, at jeg vil gøre mig lækker og smide mig i sengen for at se Bones.

Hvad gør I, får at få jer selv ud af den negative spiral?

Jeg vil i hvert fald gøre mit absolut ypperste for, at de dumme tanker får kamp til stregen. Og det kan godt være, at det betyder, at jeg skal vælte ned i en burger fra tid til anden.

Hæle er sgu også så skide svære at gå i.

followwho

8 kommentarer

  • Og i det mindste lander man blødt, når man lander på sådan en burger, am I right?

    Nej, når ret skal være ret, så er du bare hamrende sej. Hold kæf, det må kræve både styrke og vilje sådan at aktivt kæmpe sig ud af en dårlig dag. Tror helt sikkert du har fat i nogle af de helt rigtige teknikker :)

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hvor har du bare ret: Man lander fandeme blødt!

      Tak for din søde, søde kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Chips med dip, thai takeaway og hygge med en veninde kan redde (næsten) alt… Specielt holiday dip!!! Eller en meget stor mojito

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Chips med dip er så fucking godt… Jeg er nu mest til den klassiske med dild.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Det lyder altid som sådan en mega god idé at gøre ting, der er gode for én selv, når man har det skidt og sidder liiiidt for godt fast i den der negative-lorte-spiral – men så er det lige pludselig, at bare dét at stå op eller at få noget at spise bliver uoverkommeligt, og hvad fa’en gør man så? Yikes de dage er noget juks, og der sluger jeg nok mere oxapax, end hvad rimeligt er, og det er nok ikke lige dét, der er smaddersmart at anbefale andre, men ahhh – det giftige stads virker! Men på dage, hvor jeg ikke sidder fast helt lige så langt nede, der gør jeg som dig. Putter under dynen, ser Harry Potter for 378’ende gang, går lange ture og skriver. Skriver, skriver, skriver indtil mit skøre-jeg ikke længere har noget på hjertet. Og af alle de ting, jeg er blevet anbefalet, er det virkelig dét, der virker allerbedst for mig – lidt ligesom du selv har sagt i tidligere indlæg, og det er virkelig et klogt råd, dét med at skrive. Sov godt, kære Sille. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Du har så ret, Clara. Og jeg har det nøjagtigt lige som dig. Det har jeg bare ikke fået formuleret i denne tekst. Jeg forsøger at gøre disse ting for mig selv nu, inden jeg ryger ned til det sted, hvor jeg ikke engang kan spise. Jeg er glad for, at du skrev det fokus med, for det er vigtigt at have med. At man ikke bare altid kan gøre noget godt for sig selv, for at komme ud… Det lyder umiddelbart som om, at vi to er meget ens. Og det er jeg slet ikke ked af <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg øver mig generelt i, at være mere til stede. Helt simpelt. At acceptere at vi er sat på denne jord til både de dårlige og de gode dage, og droppe ideen om konstant at jagte lykke eller konstant at skulle udvikle mig – “når bare lige jeg er ovre denne her periode, så blir alting godt”. Det kan lyde lettere negativt, men paradoksalt nok så synes jeg, at denne form for accept (især af de sværere situationer i livet) gør ar de slipper taget i en, og giver mere plads til det positive. Jeg mediterer hver dag og mindfullness er virkelig blevet dyrebar ven for mig. :-) det er noget jeg har skullet lære at holde ved lige, for det er en af de der ting man ikke ser eller mærker effekten af, før efter en vis rum tid. Og jeg tror mange falder af på den type meditation fordi de ikke kan mærke en umiddelbar effekt. Men man lærer helt seriøst at være mere til stede og mere fokuseret. Slippe angsten for både fortid og fremtid og bare være der hvor man nu engang er.. Og det er befriende :-) men nogle gange spiser jeg også bare en pizza, og det kan sgu også hjælpe ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er så godt skrevet. Og levet. Det vil jeg virkelig forsøge mig med.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A CUP OF COFFEE AND YOUR STORY PLEASE: TRINE MARIA LARSEN