THE ETERNAL QUESTION: TO CUT THE HAIR OR TO NOT CUT THE HAIR

I CUT MY HAIR: A TALE OF A WOMAN’S DESPERATE COPING MECHANISMS

img_3012

Det havde nok været billigere bare at gå til psykolog

Det er alment kendt, at livet til tider er indehaver af en vandrestøvlebeklædt fod, med hvilken det sparker os i vores metaforiske klunker. Sådan er det bare. Det har vi ligesom lært. Men hvad der ikke altid er lært er, hvordan man håndterer disse efterfølgende ømme boller. Vi har nok alle været igennem en voldsom mængde af metoder, der skulle lindre: Gin & tonics, sørgelige serier, fornægtelse, mænd, kvinder, veninder. Vaseline. Alle er det ting, der på sin helt egen måde kan afhjælpe.

Der er dog også andre coping strategier, der kan være behjælpelige. Her nævnes i flæng: Ufatteligt mange burgere. Højlydt sang i badet. Dårlige farjokes. Nye møbler. Afklipning af hår.

Sidstnævnte valgte jeg at gå med. Måske egentlig ikke så meget grundet svære tider, men som et desperat forsøg på at håndtere følelsen af at være et helt andet sted i livet. En helt anden person. Ikke et hårdt spark i kuglerne, men nok nærmere et mildt slag af ugenkendelighed.

Jeg gør det altid. Altså klipper mit hår af, når livet ændrer sig. Og det efterlader mig med teorien om, at det er en af mine vigtigste coping strategier. Min måde at lade min indvendige forandring skinne igennem på det ydre også. En kende overfladisk og bagatelagtigt, tænker du måske? Ja. Det er det vel nok egentlig. Men hvem er vi at dømme folk for deres måde at få det bedre på?

Med mindre du klipper pandehår og går tilbage til din eks. Så må vi gerne dømme dig lidt. Bare en smule.

Forandring fryder ikke altid. Men for mit sind gjorde det en smule. Et punktum for noget gammelt. Et linjeskift, der gjorde det muligt for mig at starte på noget nyt.

Eller måske er dette bare mit halvhjertede forsøg på at retfærdiggøre, at jeg brugte 900 kroner på en klipning.

followwho

9 kommentarer

  • Betina

    Hej Sille :) Super flot klipning, må man spørge hvilken frisør du har været hos?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Jeg klipper også mit hår af når der sker store ændringer i mit liv. Som da jeg stoppede med at se en fyr jeg havde været “sammen” med i tre år, og klippede mit hår der gik til under brystet og op i en page. Og da jeg blev smidt ud af min veninde, som jeg boede sammen med, og vores venskab gik i total smadder – jeg har for sjov kaldey det at “lave en Britney” – selvom jeg ikke klippede mig skaldet. Jeg ser det som en postitiv ting. Der sker store følelser indvendig, og så viser jeg det ligesom gennem en forandring med håret :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er jo den perfekte beskrivelse: At lave en Britney. Hermed overtaget som min egen idé.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra for livskriser – i hvert fald hvis de medfører fedt hår ;). Du ser pragtfuld ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Du er så flot! Virkelig fed frisure

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jose

    Er dig og manden gået fra hinanden?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE ETERNAL QUESTION: TO CUT THE HAIR OR TO NOT CUT THE HAIR