IS THE POSITIVITY GENERATION A PR STUNT?

I DO NOT JUST WANT TO SHOW YOU WHAT I AM WEARING

img_3098Kassen vil jeg ikke være i, men jeg vil meget gerne være i denne trøje

Jeg har fået det svært ved at fortælle nye mennesker, at jeg er blogger. Ordet smager altoverskyggende af avokadomadder og dagens outfits, og selvom begge dele er ganske rare, kan jeg mærke, at jeg hader at putte mig selv i den kasse. Også selvom kassen er ganske, ganske fin at være i.

Og det er netop grundet dette, at jeg tripper lidt rundt i jagten på, hvem jeg så egentlig skal være som blogger.

For jeg har ikke lyst til at være en af dem, der bare viser jer mit dagens look. Det er der så mange andre, der er meget bedre til end jeg. Men betyder det så, at jeg aldrig kan vise dagens outfits, uden at blive kategoriseret som en klassisk modeblogger? Kan jeg stadig dele inspiration til nye tasker, du skal shoppe, hvis du elsker orange, uden at virke overfladisk?

Skal jeg udelukkende skrive lange og negative tekster for at fastholde et eller andet forestillet seriøsitetsniveau?

Helt seriøst, jeg spørger jer?

Jeg havde ikke noget at skrive i dag. Men jeg ville gerne vise jer dette sæt. Så sådan blev det. Og det skal der vel også være plads til. Når alt kommer til alt, så er jeg jo nok i virkeligheden bare en modeblogger.

BLUSE (SPONSORERET) Delfi Collective | JEANS & Other Stories
ikke-navngivet-1-kopier

BLUSE Designers Remix | JEANS H&M | TASKE Fendi |

followwho

8 kommentarer

  • Hvor er du fin👖♥️ Det giver en skøn dynamik, når de længere tekster kombineres med indlæg med færre ord og outfitbilleder – så stod det til mig, fortsatte du med den kombi du introducerer her 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er fin og virker ikke overfladisk, når det nu er så sjældent, du ikke har noget at skrive. <3

    Og så lige noget andet: Hvor er din smukke kande fra? Jeg så den i et Elle blad for et par måneder siden og har så glemt, hvor den er fra og forgæves forsøgt at lege detektiv og finde frem til den….. Haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du har aldrig, og vil aldrig, kunne passe ind i en kasse. Du kan bruge hele af dit liv på at forsøge, eller du kan omfavne det faktum, at du er et levende, åndende menneske i evig forandring. Det her er dit sted på nettet, som du har skabt. Det er om nogen steder i hele verden her du har ret til at dele alle de avocado madder, outfitbilleder af skøre trøjer og plastik hårspænder, seriøse debatter om ligestilling og lange snakke om livet. Der behøver ikke være en rød tråd, for du ER den røde tråd. Det er dig, der bestemmer indholdet og indtil videre er det kun vokset med dig, så hvorfor skulle det ændre sig, bare fordi du ikke ved, hvilken kasse du føler dig hjemme i? Fuck kasser. Fuck, om du ‘er blogger’. Du har en blog. Du skriver på din blog. Du behøver ikke identificere dig som blogger, hvis det ikke er et label, du har lyst til at have på dig, men du behøver absolut heller ikke skamme dig over de mange, fine ting du har udrettet på baggrund af din blog. #rantover #slayemgirl

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker dine lange tekstindlæg (og særligt dine fine interviews), men også bare en smule fjol og hverdagstanker, er altså også et hit her. Rene modeindlæg er ikke så meget i min interesse, jeg læser hvertfald med for dine fine ord, fremfor dit fine tøj (;

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Du skal gøre lige hvad du føler for. Det skal vi alle sammen blive lidt bedre til, at huske på. Så skriv lange dybe tekster, skriv korte tekster, vis os dine outfits, lav indlæg med kun billeder, gør ligesom du har lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petrea

    Det der gør dig cool og til en nice blogger, er at så meget af dig skinner igennem. Dine tanker og ideer, i dine seriøse indlæg og til tider også de lette moderelaterede indlæg som alligevel oser af dig. Det gør dig til meget mere end en blogger, og jeg synes du stolt kan gøre krav på navnet. Du har jo følgere som læser med fordi du er unik og interessant at høre på. Og hermed menes både modeindlæggene og de seriøse, som jeg ikke synes du skal vælge i mellem – for de er begge lige interessante og jeg synes du balancerer det godt. Det synes jeg filme du kan være stolt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana Sophie

    Jeg har læst din blog lige siden du startede den op for år tilbage – og når du skriver om det, du gerne vil, så synes jeg man kan mærke det. Jeg behøver ikke udelukkende lange, negative tekster, som du selv skriver – ej heller “dream to wear”, det er en balancegang.
    Jeg har altid været fascineret af dit sprog, og dét (blandet med min opfattelse af dig som værende et virkelig rart menneske) gør at jeg kigger forbi din blog næsten dagligt for at se om du har lagt noget nyt op. Som menneske består du jo også af mange forskellige komponenter, det skulle din blog jo gerne også vise, tænker jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Ja! Det kan du sagtens.

    Jeg er super begejstret for din blog, Sille. Den måde du på bedste vis formulere dig og fortæller os om dine tanker. Det er super bekræftende, og så er du bare super god til at skrive.

    Selvfølgelig kan du vise outfit billeder indimellem når du føler for det. Eller fortælle om fede fund boligindretning som tøj. Det synes jeg kun er cool.

    //Kristine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IS THE POSITIVITY GENERATION A PR STUNT?