• SilleWho?
  • Fashionpolish
  • Nouvelle
  • This Way by Pallesen
  • ···
LET'S HIDE!

I FEEL LIKE I’M JUST STANDING IN LINE

Jeg har det som om, at jeg står i en kø, der bare ikke flytter sig. Så giv mig et råd. Eller en forlomme

Jeg har i lang tid haft det som om, at jeg bare venter. Venter og spiser alt for meget junk, der sætter sig i mine saddeltasker (Sidstnævnte er ikke en følelse, men en ganske sørgelig realitet). Jeg står i en metaforisk kø, der bare ikke flytter sig, mens jeg venter på, at jeg kan komme til kassen, hvor der er en eller anden form for forløsning eller lykke.

Venter på svar om job, venter på svar om lejlighed, venter på svar om det ene og det fucking andet.

Og mens jeg står der og venter med mine spørgsmål i den ene hånd og min frysepizza i den anden, går livet forbi mig og de andre folk til kassen. Der modtager de deres forløsning og bevæger sig videre ud i livet. Ud, videre, fremad, mens jeg stadig står der og venter.

Det føles som om, at det hele er gået i stå og min evige tro på, at jeg selv kan styre mit liv, forsvinder hurtigere og hurtigere, mens jeg føler kontrollen dryppe ud af min hænder. Som jeg står der og venter. Venter på, at det hele bliver bedre, venter på, at der er én, der sender mig en mail, venter på, at der kommer en løsning.

Min frysepizza og min tålmodighed smelter.

I starten kæmpede jeg en brag kamp for at få det hele til at gå hurtigere, spurgte om de kunne åbne en kasse til, bad om en forlomme, andre metaforiske situationer, der formidler min handling i forhold til at få det hele til at gå hurtigere. Men som dagene går føles jeg mere og mere som en hamster i det hjul, der er mit liv.

(Note til selv: Drop hamster-metaforen, der er gang i for meget allerede).

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bare skal sætte mig lidt mere tilbage og lade det gå sin vej. Det tror jeg måske, at jeg bliver nødt til. Sætte mig lidt ned og stole på, at det jeg har sat i gang, nok skal fungere – og at livet nok skal gå sin vej. For lige nu befinder jeg mig i en konstant tilstand af stress over, at jeg ikke gør nok, at jeg ikke leder nok, at jeg ikke har styr på det.

Og så tager jeg endnu en lur, fordi mine tanker løber mig trætte.

Det går imod mit perfektionistiske og planlægningsliderlige sind, at jeg ikke har styr på det. At jeg ikke har styr på noget. At jeg ikke nåede igennem køen helt lige så hurtigt, som jeg gerne ville. Det stresser mig og får mig til at føle mig fastlåst.

Så måske skal jeg bare slappe af?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvad der er det mest fordelagtige at gøre – og det efterlader mig med endnu mere stress på kassebåndet. Skal jeg bare slappe af? Vente på at køen flytter sig selv? Acceptere, at man nogle gange i livet har en fornemmelse af, at man bare venter? Eller skal jeg gøre mere? Et eller andet? Hyre en lifecoach, der kan presse mig endnu mere, end jeg allerede gør det selv?

Jeg ved det ikke. Fortæl mig det. Eller giv mig en forlomme. Your choice.

followwho

14 kommentarer

  • Tina KH

    Det bedste er nok at acceptere din venteposition og vide inderst inde, at det nok skal flytte på sig når tiden er til det.
    Noget andet jeg har tænkt på det er, at du er så god til at beskrive og formulere dig på en tankevækkende form at du burde skrive en bog, måske en biografi, eller….
    Hilsner og en god weekend til dig smukke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg tror, at du har helt, helt ret.

      Faktisk er jeg i gang med at skrive en bog, men det er kun i opstartsfasen – og så er der jo også alt det der med lige at finde nogle, der vil udgive den :D :D

      Rigtig, rigtig god weekend, søde Tina, og tusind tak for din kommentar :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Giv slip og vær tålmodig. Jeg står i selv samme situation som dig. Jeg er også en ultra perfektionist og alt for utålmodig. Men jeg har virkelig erkendt, at med utålmodig kommer bekymringer, med bekymringer kommer følelser af meningsløshed, med meningsløshed kommer følelse af opgivenhed, opgivenhed forsager ingen motivation og energi. SÅ jeg er begyndt at udfordre min egen utålmodighed og give slip, og prøve at være til lige der hvor jeg er lige nu og her. Jeg er sikker på, du har gjort hvad du kan, og indtil da nyd de mennesker og omgivelser du er omgivet med. Nyd din sidste tid i din gamle lejlighed, og mind dig om alle de gode minder du har haft der, istedet for at haste videre af sted til næste destination. Det er meget lettere sagt end gjort, men første skridt er at erkende ens utålmodighed og prøve at arbejde ud fra den. Lad dig ikke dvæle ved alt det du ikke har nået endnu, men husk på alt det du har opnået, fx med din blog! Jeg har fulgt dig i mange år, elsker at følge med og de forandringer du går igennem. Du er mega sej, Sille – så giv lige dig selv en klap på skulderen over det! og drik en øl – det er trods alt fredag! Mange knus en fast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er simpelthen den fineste kommentar denne. Fuld af støtte og gode råd, der rammer lige der, hvor jeg havde brug for dem. TAK, Isabella. Tak, fordi du tog dig tid til at skrive så lang og fin en kommentar til en helt fremmed, der sidder og kæmper. Jeg kan love dig for, at jeg vil tage dine ord til dig – for de er nemlig både kloge og dejlige. TAK TAK TAK.

      Og mange knus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg håber helt inde fra hjertet af, at du snart finder lykken, Sille. Der må da for fanden være nogle virksomheder der har brug for så en talentfuld person som dig. Håber også du snart finder lejligheden.
    Beskeden her er ikke propfyldt med gode råd, men synes bare du skulle vide, at vi nok er mange læsere, som sender dig gode tanker i denne tid. Det bedste er nok at blive ved med at prøve, kæmpe og håbe på det bedste! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Nogle gange er det slet ikke råd, men rettere støtte man har brug for. Jeg sætter så forfærdelig meget pris på din kommentar, Sophie. Sådan helt igennem meget. Tusind, tusind tak, fordi du tog dig tid til at skrive den. Den varmer. TAK! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sof

    Jeg har det på samme måde. Jeg er i gang med en uddannelse som ikke er min drøm. Men jeg tør ikke begive mig ud i det, som jeg rigtig gerne vil, så nu føler jeg, at alle andre laver lige det de vil, i mens jeg bare synker ind i en gråmasse af intethed, apati og pizza – ja! Det er en frustrende følelse at alle andre “bare er afsted og i gang”. Men man må stole på at alle står i lort til knæene, lader som om og kæmper sig frem. Vi er blot mennesker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Du har så ret… Vi er alle bare mennesker. Jeg håber, at du en dag finder modet til at forsøge at opnå din drøm – jeg er sikker på, at du nok skal nå dertil engang. Og indtil da tror jeg, at du har helt ret i, at vi skal huske på, at alle har deres lort at kæmpe med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg er selv nyuddannet og arbejdsløs. Det at være arbejdsløs, er nok det sværeste job jeg nogensinde har haft. Mit råd er, at man aldrig må give op. Selv om ventetiden er den værste og man synes det hele går så langsomt. Især det at man ikke giver de nyuddannede den chance. Ellers skriv gerne, hvis du skal have flere råd eller sådan. En dag kommer din tur i køen til drømmejobbet :) !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Tak for den støttende besked! Jeg er altid interesseret i flere gode råd :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg elsker at du elsker metaforer og sammenligninger lige så meget som mig. Det er bare smukkere end guldet for enden af regnbuen, altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg føler virkelig med dig, Sille.. Hvis jeg havde været religiøs, kunne jeg sikkert fyre en masse fede vibes og alt muligt af i din retning.. Men jeg har selv lært, at tage én ting ad gangen, og være tålmodig selvom det er fucking svært fordi min perfektionisme og selvkontrol skriger og skaber sig, når tingene er ude af mine hænder (i dette sekund brokker min kanin sig over situationen i sofaen fordi jeg sidder i vejen, så hun føler også med dig)… min pointe er: der er en mening med galskaben og om lidt ser hele din sitution anderledes ud. Vi er med dig herude! Knus herfra fra både en læser og hendes sociale adoptiv kanin ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg håber og tror, at du har ret!! Tak for din evige støtte, Maja (og Majas kanin) :D <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LET'S HIDE!