BAD SKIN: THE DEVIL'S ENTERTAINMENT

IS DATING LIKE FASHION? AND SHOULD WE BE LESS SERIOUS ABOUT BOTH?

dating

INDEHOLDER REKLAME LINKS

Er mode og dating to sider af samme sag? Og skal vi tage begge dele mindre seriøst?

Der er meget, man kan tage for seriøst her i verden. Jokes. Matematikafleveringer. Retningslinjerne, der fortæller, hvor ofte du må fylde din sodavand op på fastfoodrestauranter. Mode. Dating.

Og sidstnævnte er måske mere lig hinanden, end vi går og tror. Med begge dele vil du opleve, at du skal eksperimentere og afprøve. Du vil forelske dig fuldstændig i noget den ene sæson, for dernæst at absolut hade det i den efterfølgende. Du vil ende i situationer, hvor det i virkeligheden bare føles vildt ubehageligt, ligemeget hvor meget du prøver at presse dig selv ned i det. Og med begge dele vil du kigge tilbage på gamle billeder af dig selv og tænke:

Hvad fanden havde jeg dog gang i? 

Og som jeg sad der på min høje hest af et fast forhold og gjorde mig klog på en datingverden, som jeg ikke har været en del af i flere år, var jeg efterladt med spørgsmålet: Ville mode og vores kærlighedsliv have godt af, at vi sænkede seriøsitetsniveauet bare en smule?

Måske er den store omvæltning i modeverdenen fra det seriøse minimalistiske til det skøre maksimalistiske et tegn på, at vi skal behandle vores datingliv og vores garderobe ens: Lidt mere luftigt. Lidt mere sjovt. Lidt mindre seriøst. Vores skarpe idé om vores nordiske uniform bestående af stramme jeans og en blazer, bliver gjort til skamme af modegiganter som Gucci og Loewe. De byder os op til en dans med den skøre bedstemor, den futuristiske sci-fi nørd og de damede damer med blomster på strømpebukserne.

Og som vi hopper rundt i vores eufori af tossethed og mest af alt ligner en, der er væltet i en genbrugsbutik, kan vi kigge os selv i spejlet og smile. Grine lidt til os selv over, hvor skørt det egentlig er. Men det fungerer sgu. I hvert fald lige nu. Og hvis det ikke gør, så må vi prøve noget andet.

Måske er det samme accept, vi skal forsøge at finde, når det kommer til kærligheden?

Vi skal måske ikke tage det så seriøst, hvis bukserne ikke passer. Hvis stoffet er mærkeligt eller hvis tendensen bare er tosset. Hvis det ikke passer til os, så kommer der sgu nok alligevel en pænere version næste sæson. Og det kan godt være, at de gule briller og den blå beret ikke bliver hvad du skal gå med resten af livet. Screw that! Smid dem på og prøv dem ad. Take them for a spin og mærk, hvordan det føles. Måske ender de med at danne rammen for fremtidige billeder, som du kan kigge tilbage på med en rysten på hovedet. Eller måske ender de med at være et ubehageligt godt fit?

Hvem ved, som du render rundt der og dyrker farvede briller, luftige beretter og blomstrede bombers kan det være, at du lige pludselig falder over et klassisk piece. Et piece, der bare passer. Et item, der kommer til at fungere på tværs af sæsoner og på tværs af tendenser. Og så er det med at holde fast. For det er yderst sjældent, at man finder noget helt ægte og holdbart i den ellers så flygtige mode. Men man skal prøve sig frem. Og man skal se fuldstændig tosset ud på vejen. Men det er også helt OK.

I fangede godt, at det klassiske piece var en mand, ikke?

Solbriller Ray-ban | Sneakers Billi Bi | Hat Pieces | Støvler Ivylee Copenhagen | Runde solbriller Ray-ban

 

 

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BAD SKIN: THE DEVIL'S ENTERTAINMENT