IS THE SIZE OF MY THIGHS REALLY MORE IMPORTANT THAN MY MENTAL HEALTH?

IS FASHION BECOMING MORE FUN?


skaermbillede-2017-11-17-kl-07-44-41 skaermbillede-2017-11-17-kl-07-44-56 skaermbillede-2017-11-17-kl-07-45-08 skaermbillede-2017-11-17-kl-07-45-30

Hvor: Min garderobe. Hvornår: Et år siden. Hvad: En ekstrem mængde af minimalistiske item i forskellige nuancer af sort, grå og hvid.

Jeg har berørt det før: Det tydelige paradigme skift, der sker i modeverdenen lige nu. Hvor man før kiggede mod Norden for fashionistaernes fantastiske take på minimalisme og kødboller, bobler der nu en overflod af farverige pelse, printede maxikjoler og kitsch hårclips i utallige farver – gud, hvor er der bare mange kitsch hårclips i utallige farver – frem i landskabet.

Gucci, Miu Miu og Louise fra Amager serverer farverige og glitrende looks til de hungrende street style fotografer, alt imens de sorte skinny jeans og den grå sweater samler støv bagerst i skabet.

Er det blot en forbigående trend, eller er det vores helt basale syn på og forhold til moden, der har ændret sig? Jeg tror, at det er en blanding af de to, men nok mest af alt en modreaktion på først og fremmest minimalismen, der har regeret så længe, og også på samfundets generelle tilstand.

Jeg beklager, hvis I lige kastede lidt op i munden over seriøsiteten, med hvilken jeg tager dette emne. Slap af, Sille. Det er bare tøj.

Det har været nogle hårde år. Kriser, åndssvage præsidenter, frygt og seriøsitet. Er vores pludselig interesse i at gå amok med vores personlige udtryk et resultat af dette? Det føles som om, at der er kommet en større accept af, at moden godt må være sjov og lidt for meget. Det handler ikke længere blot om at få fyldt op på langtidsholdbare sweatere, der kan få os igennem vinteren, men ligeså meget om at skille sig ud.

Og jeg er vild med det.

Se mig; jeg har store, ternede bukser på sammen med en gigantisk farverig pels, alt imens jeg beklæder mit hår, mit håndled og mine øreflipper med legesyge og plastikagtigt tingeltangel. Og det er min ret. Det er min ret, at jeg nu kan lege med mit udtryk, og bevæge mig længere henimod at klæde mig ud, i stedet for blot at klæde mig på.

Der foregår sgu så meget andet lort i verden. Jeg kan i det mindste få mig selv til at smile, ved at iklæde mig alle regnbuensfarver sammen med et par virkelig lækre sko.

Man skulle tro, at de skandinaviske kvinder ville have svært ved at omfavne og anvende denne nye mentalitet vedrørende mode, men det synes jeg faktisk ikke er tilfældet. På trods af utallige sæsoner med Elin Kling som kultleder og sorte jeans som fredagsbøn, så har de nordiske kvinder taget trenden til sig med stil, og udfører den til UG. Jeg tror, at det bunder i den danske kvindes talent for at gøre mode til sin helt egen. Samt deres evne til at adoptere elementer fra mange forskellige steder til et sammensat og sandfærdigt look.

Cadeau til dem.

Jeg kigger mod min omgangskreds og bliver vanvittigt inspireret af den eksperimentering, der foregår lige nu. Farver, legesyghed og über femininitet, der på trods af referencer til lille-pige-looket udstråler en styrke og en holden på sin ret til, at det er altså sådan her, jeg klæder mig, hvis jeg har lyst til det. Det er samspillet imellem at klæde sig i lange blomstrede kjoler og hårspænder, men stadig kunne sparke røv i alle aspekter af sit liv.

Det er ganske enkelt fantastisk.

BILLEDER FRA MARIE JEDIG | ANNE JOHANNSEN | JULIE BLICHFELD | OG MIN INSTAGRAM

followwho

4 kommentarer

  • Hold k… hvor skriver du bare bagdelen ud af bukserne. Den måde du leger med sproget på og bygger billeder inde i mit hovede. Jeg er tosset med din blog, stil og tanker. Happy friday til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tror faktisk trenden, du taler om, er rimelig isoleret i København og opland. Måske skyldes det blot alle os andre endnu ikke er kommet med på den (men kommer det på et tidspunkt) – men jeg fornemmer samtidig, at den mest (hvis ikke kun) trives blandt “modeeliten” (af mangel på bedre ord) – som det ofte er med trends. Jeg ser ihvertfald minimalisme og sort/grå/hvid overalt stadigvæk, og har stadig til gode at se et plastichårspænde her i Aarhus. Så skøn som trenden er, tror jeg dog også, den er mere flyvsk og væk, før den når alle os andre. Men det er hyggeligt at følge med i fra sidelinjen her fra Jylland – for man kommer i så godt humør af den uhøjtidelige tilgang til mode :D Og hvem ved, måske vi også går med plasticdims i håret om et halvt års tid ;)
    Håber du har det dejligt – det er ihvertfald en glæde at følge med i dine skriv herinde i øjeblikket!
    Klem

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg tror, at du har en rigtig god pointe i, at trenden endnu ikke har spredt sig helt igennem landet endnu!

      Dog ved jeg ikke, om jeg vil erklære mig enig i, at tilgangen til mode er en, der vil forsvinde hurtigt igen. Bevares, jeg tror da heller ikke, at plastikting i håret er en evergreen, men den generelle idé om, at mode er noget man skal have det sjovt med, er en, som jeg tror, fortsætter i et godt stykke tid endnu. Det behøver ikke blive set i de samme trends, der fylder lige nu, men jeg tror, at der er kommet en mere afslappet tilgang til stil og personligt udtryk, og jeg er ikke sikker på, at denne dør ud lige med det samme :)

      Hvor er jeg glad for, at du er med derude, og jeg håber også, at du har det rigtig rigtig skønt. Tak, for dine søde ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IS THE SIZE OF MY THIGHS REALLY MORE IMPORTANT THAN MY MENTAL HEALTH?