MY FAVORITE TRENDS OF 2016: WITH LINKS AND ALL

IS NEW YEARS EVE A METAPHOR FOR ALL I AM DOING WRONG?

Jeg lægger chokoladen ned og griber efter mine fishnets strømper, da det går op for mig, at denne handling repræsenterer alt, hvad jeg gør galt

Et sted imellem min anden Snickers, den store skål chilipeanuts og det fjerde afsnit af den nye sæson Bones blev jeg ramt af en pludselig realisering af, at mit interesseniveau for dagens dato og det dertilhørende nytår var noget nær lige så lav som min respekt for mig selv, da jeg forleden inderligt håbede på, at hende den gamle pensionist foran mig til Stram Op holdet i mit fitnesscenter ville vælte, fordi hun klarede timen meget bedre end mig.

Da det gik op for mig, at mit forhold til denne ellers så hellige sidste dag af det herrens år 2016 stod som kæmpe kontrast til mine smukke veninders snaps omkring deres lækre outfits til i aften og deres glæde over at skulle danse til tonerne af hurtig pop, kunne jeg ikke lade være med at blive ramt af en følelse af tvivl. Så jeg lagde min Snickers ned og spurgte mig selv:

Burde jeg gøre mere ud af denne dag? Glæde mig mere? Er jeg forkert på den, siden det ikke kilder i min mave og i den alt for stramme kjole, som jeg ikke kommer til at iføre mig?

Jeg kunne ikke undgå pludselig at føle mig så forkert på den. At jeg grundet min manglende investering i et nyt, dyrt nytårslook og en ikke-eksisterende plan om at udskifte min kropsvæske med Aperol spritz var gal på den. The odd one out. For når alle omkring mig taber deres trusser over den 31. december, så må der jo være noget, jeg har misset. En fejl i min kodning, der hvor laboratoriet også mangler at skrue ned for katastrofetankerne og op for troen på mig selv.

Jeg var lige ved at gribe fat i mine fishnet stockings og mit ene par pæne trusser, da det gik op for mig, at denne pludselige tvivl muligvis var den perfekte repræsentation for, hvad jeg gør galt i det daglige liv. At jeg så gerne vil leve op til alle andre, alle forventninger selvom det går imod det, som jeg egentlig har lyst til. Den person jeg egentlig er. Det jeg drømmer om.

Hvilket i dag er at spise Snickers på sofaen til Bones, inden jeg tager ud til mine forældre og spiser mad for til sidst at slutte aftenen tidligt af med McDonalds under dynen med en letfordøjelige 80’er buddy-cop film.

Men dette er ikke kun gældende den 31. december, hvor jeg har lyst til at iklæde mig badekåbe i stedet for miniskirt.

Det er også gældende, når jeg underlægger mig selv en masse krav og forventninger, som jeg pludselig føler, gælder for mig, fordi der er andre, der gør det. Jeg skal være lige så glad som alle andre. Jeg skal tjene lige så mange penge som andre. Jeg skal klare mig lige så godt som hende. Jeg skal vælge denne vej, fordi det er der nogen, der siger. 

Og nøjagtig ligesom med nytårsaften, ender jeg kold, alt for fuld af både vodka, dårlige beslutninger og fortrydelse over, at jeg ikke bare blev hjemme og gjorde det, som jeg egentlig havde lyst til: At spise chokoladekage af fadet og lægge ansigtmaske.

På min liste over nytårsforsæt vil jeg sammen med “få et fantastisk job” og “barber ben oftere” skrive “vær tro mod dig selv” på. Det er selvfølgelig blot en videreudvikling på mine andre klichéer som at følge min drøm og jeg vil være god ved mig selv, for at få den til at passe til ovenstående nytårsmetafor, men det gør den ikke mindre gældende. For jeg er ret sikker på, at hvis jeg brugte mere tid på at lytte til mig selv og det jeg gerne vil, i stedet for at lytte til hvad andre gør og mine falske forventninger til mig selv, så ville jeg komme længere end den nytårsraket, som din kæreste har brugt alt, alt for mange penge på.

Jeg håber, at du også er tro mod dig selv og det du gerne vil her til aften. Om det så betyder, at du ligger på sofaen og spiser junk og ser film, eller om du dresser op i det vildeste outfit og fester hele natten, så håber jeg, at du gør det. Og så håber jeg, at du lader det skinne igennem resten af 2017 også. For vi fortjener at lytte lidt mere til os selv og lidt mindre til alle de andre.

Bortset fra mig. Mig skal I altid lytte til. Og det håber jeg, at I vil gøre et år til?

followwho

8 kommentarer

  • S

    Jeg har stort set ikke drukket siden sommeren 2016, og jeg plejer altid at blive så ked af det til nytår, at jeg ser ingen grund til at kombinere det med alkohol eller fulde folk. Jeg har sagt til mine forældre, jeg holder nytår med klassen og til klassen, at jeg holder nytår med mine forældre så jeg næsten uden dårlig samvittighed kan krybe i pyjamas med bland selv og cola og charmed. Jeg har meldt mig fuldstændig ud af ræset i år, for det var det, jeg havde brug for. Jeg har dog ikke været lige så stærk som dig, at jeg kunne bare sige det var det jeg ville, men måske bliver jeg næste år. Jeg synes det er ret taberagtigt af mig, at jeg ikke bare kan tage mig sammen, men samtidig synes jeg at du er stærk fordi du står fast. Mig og mine åndssvage dobbeltstandarder. Godt nytår, smukke. Må 2017 blive dit år ❤️ Jeg ved det er længe siden du har lavet video, men kunne man forestille sig en året der gik video eller lignende i morgen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg håber, at du havde en dejlig aften, S. Jeg er glad for, at du valgte at gøre det, som du egentlig havde lyst til. Jeg er dog ked af, at du ikke turde sige det til det andre. Der er intet galt i at være alene. Der er intet galt med dig. Måske du næste år får modet. Det håber jeg <3 Du fortjener nemlig alt det bedste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hvor er det bare rart at høre en, der har det på samme måde som mig. Nytårsaften har aldrig sagt mig noget – aldrig. Bevares, jeg har da været ude til diverse fester nytårsaften. Dog er det som om, at stortset alle ELSKER denne aften og fred være med det. Det virker dog som om, at ALLE har rigtig store forventinger til aftenen, men gang på gang hører man om venner og veninder som endnu engang måtte erkende, at aftenen havde skuffet dem totalt. Jeg tror generelt, at folk har for høje forventninger til nytårsaften og tit ender folk med at gå slukøret hjem. I det hele taget mener jeg, at nytårsaften er meget en overvurderet størrelse, så derfor kan jeg 100 % relatere til dette indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Forventningerne er bare altid alt for høje til nytår! Jeg håber, at du havde en dejlig aften, og jeg er glad for, at jeg ikke er helt alene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Kære Sille
    Tusind tak for dette indlæg
    Jeg sidder netop herhjemme og alt jeg ønsker er en hyggelig aften med mine forældre. Jeg har i dagene op til denne haft svært ved at finde ud af med mig selv hvad jeg i sidste ende havde mest lyst til, i det alle minde veninder skal ud
    Håber du får en dejlig aften
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg håber, at du havde en dejlig aften, Anna! Kram.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt nytår, Sille! Jeg vil nyde aftenen med min kæreste i min lækreste pyjamas, med thai take-away og champagne, og have den bedste udsigt til ‘the ball drop’ på times square, nemlig fra mit tv. Det er præcis sådan jeg har lyst til min aften skal være i år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg håber, at I havde en fantastisk aften, søde Christina!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY FAVORITE TRENDS OF 2016: WITH LINKS AND ALL