HELLO MY NAME IS PLEASE LOVE ME

IS THAT A CRUST ON YOUR WOUND OR ARE YOU JUST HAPPY TO SEE ME?

img_9016

Skrev jeg seriøst lige 965 ord om at pille i sår? Jeps. Because I know what the people want

 

Jeg kan ikke lade være med at pille, hvis jeg har et sår.

Eller en bums i panden. Også selvom jeg udemærket ved, at det vil efterlade et grimt, rødt mærke, der vil opsætte siddende demonstration i mit ansigt cirka tre dage længere, end den ville have gjort, hvis jeg bare havde ladet den være (eller tre et halvt år i mærke i ansigtet tid).

HENDE HER HAR IKKE STYR PÅ LIVET, OG VI FLYTTER OS ALDRIG, GARANTERER VI DIG FOR, står der på det meget store skilt, som mærket har placeret foran sig som tegn på dennes strejke.

Da jeg forleden lagde mig tilbage for at sove, valgte jeg, i stedet for at lukke øjnene i, at lukke overtænkning af alle mulige ubehageligheder ind. Og jeg fandt pludselig mig selv efterladt med både ondt i maven samt med spørgsmålet: Hvorfor er det, at jeg er så afhængig af at pille i mine sår og bumser? Bogstavelige samt metaforiske?

Og endnu vigtigere: Er jeg grundet dette selv årsag til mit sinds tilbøjelighed til røde mærker i panden?

Da jeg i dag overvejede at gå ind og læse kommentarerne til en af mine klummer, der er blevet udgivet af et andet medie på deres Facebook, bare for lige at se, hvilke dårlige kommentarer folk mon havde til mig, blev jeg bekræftet i ovenstående hypotese om min tilbøjelighed til at pille i ting, der bare ikke burde pilles i.

Jeg ved godt, hvorfor jeg kan lide at pille i mine sår på benene: Fordi skorpen føles så rar at kradse i, og der er noget beskidt og tilfredsstillende ved at kradse det af (Note til selv: Foretag stikprøveanalyse af, om folk mon klikker ind på modeblogs for at læse om andet end sårskorpepilning. Foreløbig hypotese er nej, men det er værd at undersøge), men hvorfor er det, at jeg lader mig selv vade rundt i onde tanker som en lille godnat sjus, inden jeg skal sove? Hvorfor er det, at jeg aktivt søger at læse noget, som jeg ved, vil gøre mig ked af det?

Hvorfor er det, jeg piller i mine mentale sårskorper?

Jeg tror muligvis, at det er ved den bogstavelige sårskorpepilning, vi kan finde svaret. For med denne føles det altid lidt som om, at jeg bare ikke kan lade være. Det sker automatisk, når jeg keder mig, ikke tænker over det eller bare har lyst til at slappe lidt af. Det sker, fordi jeg har gjort det så mange gange før, og fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at tænke over det, når jeg først ved, at den er der….

(Lad mig kort holde en pause her, så jeg kan indskyde, at sårskorpepilning altså i denne tekst i høj grad anvendes metaforisk, og jeg frabeder mig derfor troen om, at jeg er konstant indehaver af meget voldsomme sår. Det er kun indvendigt. Tak for din tid).

… og jeg tror, at det er noget af det samme, der sker, når jeg lader mig selv forsvinde væk i et virvar af onde tanker og ønsket om at læse, hvad Susan fra Glumsø – der aldrig lærte, hvad det der sarkasme egentlig er for noget københavnerpis – mener om mig: Fordi jeg har gjort det så ofte før. Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Fordi når det først begynder, så er det så svært at stoppe det igen.

– mindre dannede og/eller kreative mennesker ville nok anvende billedsprog som; en ond spiral, men jeg synes ligesom at et klamt billede indeholdende indtørret blot og afkradsning af dette, ikke blot er mere dækkende, men også mere originalt. Man er vel ikke universitetsudannet for ingenting.

Jeg klikkede ikke ind for at se, hvad de skrev om mig. I stedet tog jeg fat i min computer og skrev på denne tekst. Og jeg tror, at det var et ret stort skridt i retningen af at lade være med at pille i alt det dårlige. Og det er et skridt i en retning, som jeg gerne vil. For jeg er ret træt af de røde mærker, og så synes jeg faktisk efterhånden også, at jeg kan se ret mange ar, derinde på min indre pande (Note til selv: har indersiden af ens pande en lægelig betegnelse). Jeg har brugt mange af mine dage på at dvæle ved mine onde tanke, opsøge ting velvidende, at de ville gøre mig ked af det. Måske fordi jeg er tosset?

Eller måske fordi det er så nemt at gøre det, som man altid har gjort før?

Jeg tænker, at jeg vil forsøge at gøre det modsatte. Og jeg inviterer dig til at gøre det samme. Med mindre det, du normalt gør, rent faktisk er ikke at bade rundt i dine onde tanker, Susans kommentarer og pilning af åbne sår. I så fald skal du bare fortsætte med det. Samt forsvinde herinde fra, da der i virkeligheden bare ikke er plads til mennesker med styr på sit liv her hos Sillewho.

Og da vi nu er sluppet af med dén flok, så lad os da fortsætte:

Jeg gider ikke pille mere (indsæt her joke, der bestemt er upassende for en 23-årig med fuldtidsjob at lave). Jeg er så træt af at skulle bruge tid på at hele, før jeg føler, at jeg er mig selv igen og kan vise mig på gaden. Hvorfor ikke bare lade være til at starte med?

Nej, du skal ikke begynde at bevæge dig ned i den tankerække. Nej, du skal ikke blive ved med at scrolle igennem hendes Instagram. Stop nu med at studere det billede af dig selv.

Stop. Spar dig selv det røde mærke. Undgå arret.

Med mindre det er en virkelig god hudsafskrabning. Så er det mærket værd.

followwho

3 kommentarer

  • Emma

    Jeg er så glad for det her indlæg. Af to grunde. 1) nu ved jeg, at jeg ikke er den eneste der piller i mentale sår og får det dårligt 2) fordi du skriver at man godt kan lade være.
    Min (eks)kæreste slog op med mig for over et år siden. Det var jeg bestemt ikke glad for, og det gjorde afsindigt ondt i hjerte og sjæl. Jeg har nu den dårlige vane at tjekke hans insta og facebook profil – og tjekke hvilke piger der liker hans opslag; går ind på de pigers profiler – tjekker om han følger dem og hvilke billeder af dem han har liket.
    Og når han så har liket et billede af hende i bikini, så får jeg skidt og bliver samtidig sur på mig selv.
    Det er så dumt, og jeg ved det udemærket godt. Men jeg kan ikke lade være.
    Men det skal jeg. Så TAK Sille, for at skrive dette indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Seriøst, hvis der er noget, der er den perfekte repræsentation for mental sårpilning, så er det at stalke ekskæresters billeder. BEEN THERE DONE THAT. Håber du lader såret hele og kommer videre med dit smukke liv <3 Også selvom det er så fucking svært jo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Dejligt og et rimelig øjenåbnende indlæg! Piller sgu også for meget i mine sår

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HELLO MY NAME IS PLEASE LOVE ME