THE ORIGIN STORY OF THE LAYER-ON-LAYER LOOK

IS THE SIZE OF MY THIGHS REALLY MORE IMPORTANT THAN MY MENTAL HEALTH?

img_1065

Er det endnu engang tid til at betale dyre lærepenge til medicinindustriens candyfloss maskine?

I går fik jeg et angstanfald. Min krops alarmsystem. En reminder om, at der er et eller andet helt igennem galt. En voldsomt irriterende post-it note lige midt i fjæset på mig:

“I’m sorry. I can’t. Don’t hate me,” signed din krop og sind.

Det er længe siden, at jeg sidst har haft et decideret anfald. Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvornår det skete sidst. Jeg har ligesom valgt at dyrke det der nye, smarte generelle angst, som alle går og taler om. Jeg er jo en fashionista. Så da jeg i går mærkede det komme snigende under et sent aftenmøde, var det ikke noget, jeg tog let på. Det var den sidste dråbe i bægeret fyldt med realiseringer af, at jeg ikke passer godt nok på mig selv.

Jeg har i en længere periode behandlet mig selv rigtig dårligt. Jeg er gået fra perioder med alt for megen fed mad og uendelige mængder snacks, til perioder med al for megen fokus på “sundhed”, lidt for lidt mad og for mange besøg på vægten, fordi jeg bilder mig selv ind, at jeg har for store lår. Og da jeg i går gik hjem fra mødet med oplevelsen siddende i mine fingerspidser, var jeg efterladt med spørgsmålet:

Er størrelsen på dine lår virkelig vigtigere end dit mentale helbred?

Har jeg virkelig lyst til at være en af de personer, der prioriterer thigh gap og kaffe over at kunne være i sig selv? Hvor meget er skinny jeans egentlig værd, hvis man er for dårlig og bange til at kunne fungere ordentligt iført dem?

Jeg ved godt, at jeg skal passe på mig selv. Sørge for at fylde den gode benzin på min krop, for at jeg kan fungere. Man skulle tro, at jeg igennem de utallige dyre lærepenge, jeg har betalt, har indset, at jeg ikke er en af dem, der kan køre non-stop på koffein og dårligt selvværd. Men åbenbart ikke. Åbenbart skal min krop lige sparke mig i hovedet endnu engang for at minde mig om, at det her går altså ikke, kammerat.

Hvorfor er det, at man så nemt glemmer de lektier, vi lærer her i livet?

Jeg ved godt, at det ikke fungerede sidst, men denne gang skal det nok blive godt, når jeg farver mit naturligt blonde hår helt sort. Det bliver fedt! Jeg brækkede godt nok anklen fire steder sidst, jeg forsøge at gå i stiletter over seks cm, men disse Manolo Blahnik på 12 cm skal nok fungere skide godt altså. Jeg har udelukkende oplevet at få knust mit hjerte af bad boys, men der er sgu noget over ham den tatoverede med det lange hår henne på motorcyklen. Se selv, der står noget med angel bag på hans frakke!

Sidste gang jeg sked på min krop og min sundhed, endte jeg tilbage i stolen hos min psykiater. Men lad os da lige fucke mit system op igen. Det kan jo være, at jeg kan komme ned i de bukser, jeg kunne passe, da jeg gik i gymnasiet.

Er der fordummende dråber i min morgenkaffe, uddelt af skaberne bag min antidepressive medicin, så jeg kan fortsætte med at fore deres lommer? Nu er det snart tid til vores årlige julefrokost, vi må hellere sikre os, at Sille glemmer alt, hvad hun har lært, og alle sine principper. Vi skal bare have råd til den der candyfloss maskine! 

Jeg sidder efterladt med en vrede mod mig selv. En vrede over, at jeg nu måske igen skal punge ud af dyre lærepenge, tårer og tid. Hvorfor helvede kunne du dog ikke bare opføre dig ordentligt? Jeg håber på, at mine tidligere møder med de mørke huller, dog alligevel har lært mig lidt, og at jeg kan få vendt det nu. At jeg kan tage min krops faresignaler seriøst.

Og så håber jeg, at jeg kan slippe vreden, jeg lige nu føler mod mig selv. Det er så fandens nemt at være bagklog, og utilfredshed med mig selv er vel egentlig en af årsagerne til, at jeg kan sidde og skrive denne tekst lige nu. Så måske skal jeg i stedet blot sige følgende til mig selv:

Det var sgu ikke så godt, men nu vender du skuden, tænker dig om og passer på dig selv. For du er kraftedeme skøn. Og det er dine lår også.

followwho

14 kommentarer

  • Lea

    SILLE! Bedste indlæg nogensinde. Kan ikke lige kommentere på indholdet i sig selv, da jeg sidder med en eksamen til imorgen og er helt fyldt op. Ved dog, at der her er et af mine absolutte yndlingsindlæg. Så velskrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det var et ærligt, oprigtigt og super godt opslag. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukke søde Sille :) Dine tanker er som taget ud af mit hoved, det er altså noget dumt noget, at det skal være så svært at fatte, at man skal passe på sig selv og sin krop.
    Jeg bliver langsomt bedre og bedre til ikke at falde dybt ned i det sorte hul, men det er da en kamp, for hende den lede er der altid i baghovedet. hvis man kommer til at sænke paraden lidt så står hun klar, men skøre ideer som ” du behøver jo ikke spise morgenmad, hvis du ikke passer på så bliver du stor og ulækker, Du er ikke lige så meget værd som alle andre” Og det er jo noget værre vås… Så jeg øver mig hver dag i at sige “skid din dumme skid! Du er dum at høre på” ignorere hende og lade hende sejle i hendes egen sure sø… haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Denne kommentar er taget ud af mit hoved, Alice. Virkelig! Hvor er jeg taknemmelig for, at du havde lyst til at dele dine tanker med mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et meget ærligt indlæg. Og ja det er nemt at være bagklog. Men for filan hvor glemmer man hurtigt at passe på sig selv, og falde tilbage i gamle vaner. Jeg kan nikke genkende til mange ting du skriver. Jeg er tit i konflikt med min selv. Den ene uge vil jeg være sund, dyrke yoga og på juicekur. Ugen efter vil jeg leve af chips, toast og coca-cola, for jeg er jo alligevel næsten 30 og får jo aldrig kroppen som de smukke unge kvinder på Insta – så hvorfor ikke bare leve livet.
    Det er en evig kamp. Haha åh altså – er der nogen som har sagt at livet skulle være nemt?
    /Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Rasmussen

    nu bor mor tæt på, så lidt hygge der, kunne afhjælpe en lille smule.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du har mere sass end Sheldon kat, du er klog, indsigtsfuld, og dit hjerte er ti gange større end dine lår nogensinde kommer i nærheden af at blive. Der er så mange ting, jeg tænker på, når jeg tænker på dig, og dit udseende er altså bare en bonus, så du må ikke miste alt det du har været og alt det du kommer til at være i en kamp mod tallet på vægten. Du er meget mere værd, og du kan det her. Se hvor langt, du er kommet. Se hvor meget, du allerede har klaret. Mere end nogen bør. Men du har ownet det, uanset hvor lidt det føles sådan, og din styrke er ulig alle andres. Jeg om nogen kender til fiksering, men forsøg at se udover kilo kaosset og find ud af, hvorfor det hele tiden bliver faktoren for dig, så du engang for alle kan komme igennem det her. Jeg tror på dig, også selvom det bliver en lang kamp med to skridt frem og et tilbage. Faktisk, så er der ikke nogen, jeg tror på mere end dig. Og de her ord er ikke i nærheden af nok, og de gør nok ingen forskel i livets store skala, men jeg håber virkelig, at du kan tage dem til dig uanset om du føler du fortjener dem eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg har ventet virkelig længe med at svare på denne, fordi jeg ikke kunne gennemskue, hvordan jeg skulle takke dig nok for den. For den er så smuk, fin og én, jeg overhovedet ikke føler, jeg fortjener. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvad jeg skal sige til dig, så jeg tror bare, at jeg vil sige tak. Tak for den, tak for dig, tak fordi du altid er med <3

      Tak fordi du tror mere på mig, end jeg ofte selv gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du beskriver meget flot, hvad jeg selv bokser med. Jeg prøver at fokusere på, at mine lår gerne må fylde mine jeans lidt mere ud (og min røv sågar). Fordi et godt velbefindende for mig er, åbenbart, mad og masser af det, så motoren hele tiden holdes kørende i et nogenlunde stabilt tempo. Uden psycho udsving. Tak fordi du er så ærlig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE ORIGIN STORY OF THE LAYER-ON-LAYER LOOK