MY WISH LIST ONLY LISTENS TO MUSIC YOU HAVEN'T HEARD OF

LIVETS PANDEHÅR

FORSTIL JER, AT JEG SIDDER HER OG TÆNKER DYBE TANKER OM LIVETS PANDEHÅRS KLIP – JEG HAR NEMLIG IKKE RIGTIG LYST TIL AT VISE BILLEDER AF MIG SELV MED PANDEHÅR

Mit liv vil have klippet pandehår, og jeg bliver bare nødt til at følge med til frisøren

Jeg craver ofte forandringer. Ryk sofaen derhen, ny frisure, nyt stamsted at spise. Ja, de kalder mig i sandhed wild child i byen. I mine teenageår begyndte min hud at klø, hvis jeg ikke rykkede rundt på mit værelse hver uge, fik en anderledes hårfarve, et nyt stykke tøj eller hvilken som helst ting, der kunne adskille denne ene provinsdag fra den anden. Jeg har det stadig. En periodisk mavefornemmelse, der fortæller mig, at der skal ske noget nyt. Ikke så ofte længere, men den er der. En mavefornemmelse, der lod mig tro, at jeg var sådan et omstillingsparat individ med en appetit for forandring.

Men det er åbenbart kun, når det omhandler vigtige ting såsom pandehår eller sofaplacering.

For over de sidste måneder har mit liv i sandhed stået i forandringens tegn: En færdig uddannelse, en flyttet mand, en opsagt lejlighed og en ny by, men i stedet for at omfavne disse nye tider med den samme entusiasme, som jeg gør inden et pandehårsklip, springer jeg i stedet direkte til den efterfølgende angst og skuffelse over førnævnte pandehår.

Hvad helvede skal jeg dog gøre nu? 

Jeg må nok indse, at jeg har været mindre løve, der er klar til at angribe forandringen head on, og mere de der ørkenrotter, der stiller sig op på bagbenene og bare kigger samt fryser til is, når de står overfor fare, og da jeg forleden gik i solen fra Torvehallerne mod ACNE archive, kunne jeg ikke lade være med at præsentere min veninde for følgende spørgsmål:

Hvorfor skal det hele lige ske på samme tid?

På én og samme tid er sofaen blevet flyttet, pandehåret klippet og min butterchicken bestilt fra et andet sted, og jeg har pludselig svært ved at se det eventuelle gode i forandringerne. Fordi de fylder så forbandet meget, at mit hoved drejer rundt. Er det livet, der tager pis på mig? Eller har også livet behov for en ny frisure fra tid til anden?

Jeg tror på det sidstnævnte.

Jeg tror, der vil komme perioder i ens liv, hvor forandringer ikke blot er nødvendige, men altoverskyggende. Når man går fra barn til teenager, fra teenager til voksen, fra sig selv til mor eller når man bestiller whopperen med cheddar i stedet for den sædvanlige smelteost. Vores liv har også behov for at klippe pandehår.

Og det er i denne fase, jeg er lige nu.

Livet er ved at smide vinterpelsen, har fundet passet frem og forsøger sig med en ny frisure. Det er ikke sikkert, at det bliver kønt, men det er helt sikkert nødvendigt. Og så tror jeg bare, at jeg skal følge med. Der er nok egentlig ikke så skide meget andet at gøre.

Hvem ved: Måske rocker jeg pandehåret denne gang?

(Red. nej, det gør du ikke).

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY WISH LIST ONLY LISTENS TO MUSIC YOU HAVEN'T HEARD OF