STRAIGHT OUT OF MY LAZY DREAM

LONG LIVE OUR GIRLFRIENDS

SPONSORERET AF HJERTEFORENINGEN

”Veninder længe leve”

Jeg har forsøgt at starte dette indlæg efterhånden mange gange. Skrevet. Slettet. Formuleret en samfundsrevsende joke, der på ingen måder var sjov, som den pseudointelligente nar jeg er. Hvorfor har det været så svært at gøre noget, som min chef og alle andre ellers fortæller mig, at jeg er så god til: At formulere alt for lange tekster om alting? Fordi dette er et emne, der er så stort, at det er vanvittigt svært at sætte ord på.

Og så fordi jeg lige nu ligger og venter på, at jeg skal over og have en is fra fryseren, og jeg kan ikke rigtig tænke på andet. Men mest det første.

For det lyder bedst.

Da Hjerteforeningen tilbød mig at blive en del af deres kampagne for at skabe opmærksomhed omkring deres “Elsk hjertet” kampagne, der sætter fokus på kvinder og hjerte-kar-sygdomme med det primære formål at samle penge ind til forskning, tvang det mig til at sætte mig ned og tænke nogle tanker.

Tanker om at undvære de kvinder, jeg elsker.

Over de sidste få år er min venindegruppe vokset, og jeg er nu indehaver af en gruppe af kvinder, der på hver deres måde betyder hele verden for mig. Tanken om at undvære dem, undvære den støtte de giver mig hver eneste dag – det kan jeg ikke bære. Kampagnens slogan: “Veninder længe leve” er både en hyldest til venskabet, men repræsenterer også ønsket om at sørge for et langt liv for sine medkvinder. Og det vil jeg gerne være med til at støtte.

For at støtte kvinder, at støtte veninder, at støtte hinanden; dét er jeg fan af. Og det siger jeg ikke bare for at virke hverken smart eller hellig. I hvert fald ikke kun derfor.

Hver dag bliver 16 kvinder taget fra os grundet hjerte-kar-sygdomme, og det er 16 veninder for meget. Det er 16 kvinder, der ikke længere kan have lange snakke over god rødvin, det er 16 kvinder, der ikke længere kan fortælle dig over Snap, at den der sweater bare ikke er fed i den farve, og at du skal lade være med at købe den. Det er 16 kvinder, der ikke kan tilbyde os deres skuldre at græde ved, når hele livet ramler.

I de 11 år kampagnen har eksisteret, er der uddelt ca. 29,5 mio. kr. til forskningsprojekter i kvinders hjerter, og antallet af hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt kvinder er reduceret med 28%. Hvis du vil være med til at få det procentantal til at vokse, så kan du blandt andet købe et af de fine Elsk hjertet armbånd, som du kan læse om her.

Men indtil du får taget dig sammen til at få købt sådan et, så synes jeg, at du skal tage fire minutter til at se nedenstående film, der ikke blot er virkelig fin, men også sætter en masse ting i perspektiv. Og bagefter så synes jeg, at du skal ringe til din veninde, hvis ikke for at invitere hende ud til vin og snak, så for at fortælle hende, at hun er pisse dejlig.

Og at du håber, at hun lever rigtig, rigtig længe.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STRAIGHT OUT OF MY LAZY DREAM