LOVE FOR THE LOVECHILD, HATE FOR ME

MIG OG SPEJLET

Jeg havde engang lange, intelligente snakke med mit spejl. Nu har vi det ikke godt sammen

Jeg ved ikke rigtig, hvornår det skete. Måske imellem flytningen og jobstressen? Måske lige efter mit vægttab efter medicinen, men før min frygt for, at Sillewho ikke er god nok? Jeg ved ikke, hvornår det skete, men pludselig var mit forhold til spejlet ikke længere blot præget af lange, interessante samtaler og en til tider smånegativ kommentar om mine saddeltasker – bedre kendt som de der irriterende ting på siden af dit lår, der ikke kan bruges til opbevaring af chokolade, ligemeget hvad navnet indikerer – men rettere præget af had til det, jeg så.

Et had, der over den sidste uge har vokset sig større og har bevæget sig væk fra spejlet og ud i resten af mit liv. Ud i mit forhold til mad, i mit forhold til mine veninder og i mit forhold til mig selv. Og derfor er jeg nødt til at sætte ord på det. For jeg lovede engang mig selv, at hvis der var noget, der gjorde rigtig ondt, så skulle jeg skrive om det.

For så kommer der i hvert fald et eller andet godt ud af det. Eller, der kommer i hvert fald klik ud af det, og så kan det være, at jeg kan få råd til de der støvler, som jeg ønsker mig, og det er jo faktisk godt.

Jeg har haft det svært ved at finde mig til rette i min krop, efter jeg tabte mig de mange kilo. Jeg gik fra at føle mig sindssygt smuk og slank til at føle, at jeg kunne gøre det lidt bedre. Lige fem kilo til, så bliver min lår lige så fine som hendes. Bare lige to uger til med sundhed, så bliver jeg nok tilfreds. Men i stedet for bare lige at blive tilfreds, har jeg brugt tid på at kæmpe med mig selv. Droppet motionen, droppet det sunde mad og i stedet spist mine følelser, for derefter at være sur på mig selv og lave tomme løfter om at gøre det bedre i morgen. For da sundheden blev en byrde, gik jeg i den modsatte retningen. Da jeg ikke kunne fokusere på andet, satte jeg mig ned med i Kitkat i stedet.

Og det havde måske været meget godt, hvis jeg så bare kunne slappe af og nyde den.

Måske er det den pludselig store ændring i mit liv? Ny bolig, ny parforholdssituation, nyt job, ny mig. Måske er det min egen lille – ufordelagtige – måde at forsøge at kontrollere det på. At holde fast i noget, som jeg tror, jeg kan styre (hvilket så har vist sig at være en komplet forkert overbevisning). Jeg ved det ikke, jeg ved bare, at jeg gerne vil stoppe det, inden jeg når til et endnu mørkere sted. For jeg har ikke lyst til at blive så ked af at kigge på Instagram, jeg har ikke lyst til at føle mig presset af at skulle være sammen med mine veninder.

Jeg har lyst til at komme tilbage til de lange samtaler om den politiske situation i England og om hårfjerning med mit spejl, i stedet for at bruge så dumt meget tid på at hade mine lår.

Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan det skal gøres. Jeg tror, at første skridt for mig er at snakke højt om det. Indrømme, at hey, jeg tænker sgu lidt for meget over størrelsen på min røv for tiden, og det er mega svært. Kan vi tage en snak om det? Og så skal jeg have mig nogle bedre vaner. Ikke grønnere, mere kalorielette vaner, men bedre. Sig-til-dig-selv-at-du-er-mega-sexet-vaner.

For hvor kunne jeg dog bruge tiden på mange bedre ting end at synes, at jeg er tyk. Faktisk er alle ting bedre end det. Jeg overvejer at begynde at dyrke curling eksempelvis.

followwho

22 kommentarer

  • Josephine

    Du er så pisse smuk og har en dejlig krop! Du har sådan en krop, som udstråler, at du går op i dig selv, men ikke fanatisk! Hellere lidt fyldig numse end en udspilet krop, som ikke får lov til søde sager en gang imellem. Men jeg kender det alt for godt, og at blive tilfreds med sig selv er lettere sagt end gjort. Jeg synes dog stadig, at du skal have et kompliment med på vejen hen til selvtilfredsheden!

    Kram og positive tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg blev så glad for den kommentar, Josephine. Tak, fordi du tog dig tid til den. Det tror jeg lige, jeg havde brug for! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg tabte 5 kilo uden at arbejde for det og jeg havde som sådan ikke brug for det. Men så kommenterede rigtig mange på hvor stor en forskel det gjorde, og så blev jeg pisse bange for at tage på igen. Jeg er nu ekstremt opmærksom på alt jeg spiser og har en app hvor jeg taster alt ind. Jeg overstiger aldrig hvor meget jeg må spise, jeg er ofte mindst 500 i overskud, og det er ikke fordi jeg ikke spiser hvor meget jeg vil og hvornår jeg vil. Jeg har nu tabt mig yderligere 2 kg. Men hver gang jeg så lader mig selv spise noget usundt og prøver at forkæle mig selv, så får jeg så dårlig samvittighed, det er helt sindssygt. Så jeg arbejder også på at huske mig selv på at vægt er bare et tal og Who gives a shit. Men det er svært. tak for indlægget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det lyder som om, at vi har det meget, meget ens. Det er mig, der takker for kommentaren. Det er så rart at vide, at man ikke er alene. Vi må lige gøre det bedste for at minde os selv om, at den vægt bare er en idiot. Eller kan være det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Ja, vi må virkelig gøre vores bedste! Og forresten, så hjælper det mig pisse meget når du på snap og Instagram lægger billeder ud af dit mad fra maccen og alt det andet usunde – det minder mig om at vi netop alle er usunde og sgu skal have lov til det! Du er pisse inspirerende, og et godt menneske Sille!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg tror ikke, at jeg hjælper dig halvt så meget, som du hjælper mig med sådanne kommentarer her <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Okay, det her er lidt i tråd med dit opslag og så alligevel ikke helt. Jeg bryder mig egentligt som regel om mit udseende, når jeg kigger på mit ansigt i spejlet eller i Snapchat, så føler jeg mig lækker som bare katten! Men jeg har så utroligt svært ved at se mig selv på billeder, så får jeg sådan en øv-ser-jeg-I-virkeligheden-sådan-ud-følelse, fordi jeg ikke studere mit ansigt-spejlvendt (det er der min teori ligger) nu er jeg begyndt at tage vildt mange selfies med mit rigtige kamera et par gange om dagen, hvor den vender billedet rigtigt efter – og sågar med min selfiestang et par gange, så jeg er sikker på at jeg ikke kan studere mit ansigt og ligge det i det rette folder inden billedet bliver taget.

    Jeg har lidt en teori om, (og har også læst en artikel engang, jojo) at det er fordi man ikke er vant til at se sit eget ansigt, når det ikke er spejlvendt, at man ikke føler sig lige så smuk der, så nu forsøger jeg mig med selfie-vend-dig-til-at-synes-du-smuk-med-overdrevent-mange-almindelige-billeder kuren, ret ego orienteret, men det er man vel nødt til, hvis man vel lære sig selv til at acceptere sit eget udseende!

    Okay lidt i tråd mit tit og så alligevel ikke! Ville bare lige dele selfie-kuren

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hvor er det dog fantastisk, at du bruge den tid på dig selv, hvis det virker for dig!! Det er overhovedet ikke egocentreret, men bare så fint, at du har sat dig for at gøre noget ved det. You go, girl!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Du er sej. Snak endelig om det!
    Der kunne nok have hjulpet mig for et par år siden, da jeg røg ud på det sidespor. Det er så svært at komme fra det igen, så du skal endelig søge din hjælp.
    Kæmpe kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er dig, der er sej – for at have gået igennem det, du er gået igennem, og får at tage dig tid til at skrive den her kommentar til mig. TAK, TAK, TAK.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Du er en stærk, selvstændig, modig, inspirerende og pisse sexet kvinde. Det vil størrelsen på dine lår ALDRIG kunne tage fra dig, for det er den du er indeni. Dit ydre er bare en bonus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Hold kæft, hvor er det dejligt skrevet. Det er sådan noget, som jeg kunne finde på at sige til de fantastiske kvinder omkring mig, og som jeg også skal huske at sige til mig selv. Du er den bedste <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Hej du, du er mega lækker. Du er smuk. Du er pæn. Du er – vigtigst af alt – helt som du skal være. Du må ikke glemme det, også selvom du synes en anden er rigtig smuk, men så må du huske, at den anden er rigtig smuk, ligesom du også selv er rigtig smuk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Kære Helene,

      Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har kvinder som dig siddende derude, der har lyst til at skrive sådanne kommentarer til mig. Tak. Sådan helt vildt mange tak for både dine søde ord og den kloge lektie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg er her til at minde dig om det, når du glemmer det. Man er vel Sillewholiker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Du er en af de eneste bloggere jeg gider at følge fordi dit liv hverken er opstillet eller overfladisk, du er som du er og har det som du har det. Hvor bliver jeg over lykkelig af at læse sådan nogle opslag her, hvor man virkelig kan mærke du er et menneske ligesom alle os andre, på den anden side af skærmen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Det er mig, der bliver lykkelig over læsere som dig. Tak, Alberte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er fjollet, at det første, der falder én ind er at kommentere på, hvor skidehamrende smuk, lækker, slank, tonget og spændstig, du er. Hvor pæn en krop, du altså har, og hvilken beundring, du skal vide, at den vækker på vores andres Instagram-feed. For det er jo lige nøjagtigt overhovedet ikke det, det handler om. Din krop og hvor slank eller slasket, den så en måtte være. Det er jo hovedet og tankerne (og tidens latterlige ideal og sociale mediers usunde repræsentation).

    Så komplimentet skal du naturligvis ikke slippe for, men jeg vil hellere sige, at jeg gennem det kendskab, man har til dig igennem bloggen, ved, at du er sej og stærk og klog. Og at det tager tid at ændre tankemønster og ro i krop og kostvaner. Jeg ved, du kan gøre det, og du er hamrende inspirerende på vejen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Kære sødeste Line,

      Jeg forstår 100% din kommentar, og det er faktisk noget, som jeg også tit tænker på: At det jo egentlig er ligemeget at sige til sin veninde, at hun altså er skide hamrende smuk, når hun ikke selv kan se det. For det er jo inde i hendes hoved, det hele sker.

      Men din kommentar betyder nu ikke mindre for mig af den grund. Overhovedet slet ikke på nogen måde. Den gjorde mig simpelthen så hamrende glad og virkelig stolt, og måske er det OK, at vi roser? For måske kan den anden person så tage det lidt til sig? Jeg blev i hvert fald skide glad. For hele din kommentar. Jeg kan faktisk ikke rigtig forstå, at jeg fortjener så fantastisk en kommentar som din. TAK TAK TAK.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Virkelig et godt og vigtigt indlæg. Tak for det!
    Kunne skrive side op og side ned, om hvor smuk og slank du er, men jeg vil hellere lige give dig en anden kommentar med på vejen. Jeg bliver altid blæst bagover, når jeg læser dine indlæg. Først og fremmest er det vildt at du kan producere SÅ mange indholdsrige indlæg. Men dét jeg især beundrer dig for, er, at du i en så ung alder er så ekstremt reflekteret og nuanceret. Du har virkelig en smuk hjerne <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Kære Ida,

      Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til denne kommentar, for det er nok en af de fineste, jeg har fået meget, meget længe. Det er simpelthen den største kompliment, du kan give mig, og jeg blev oprigtig glad over den. Jeg vil huske på din sidste sætning meget længe. Tusind tak, sødeste du!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOVE FOR THE LOVECHILD, HATE FOR ME