PARIS WISHLIST

MY GIRLS ARE AWESOME

img_9017 img_9018 img_9024 img_9026 img_9029

SPONSORERET AF PIECES

Outfitbilleder, vindrikning, skuldergrædning og generel hyldning: Girls are awesome

Forleden kom Marie forbi kontoret og tog ovenstående billeder – fordi som de to senmoderne kvinder vi er, kan vi selvfølgelig ikke tilbringe tid sammen, uden at dokumentere det og/eller vores outfits. Udover at levere en solid mulighed for at hygge med min bedsteveninde samt spise chokolademandler i arbejdstiden, betød hendes selskab også en mulighed for at reflektere over vores forhold.

En refleksion, der fortsatte, som vi sad over fritter og vin på PS bar i går.

For imellem snak om mænd, friture, outfits og hvor fantastisk det ville være at arbejde sammen hver eneste dag, kunne jeg ikke lade være med at dvæle ved, hvor glad jeg er ved at have en kvinde som hende i mit liv. For Marie er en kvinde, der ikke blot leverer forretningsmæssig inspiration og kreativitet i overflod, men hun tilbyder også en fantastisk empati og hyldest til os, hendes veninder.

Og derfor fortjener hun, at få det tilbage.

Det sker i forbindelse med den nye fantastiske ‘Girlsareawesome’ kampagne fra Pieces, hvor kvinder opfordres til at hylde hinanden og give udtryk for, hvor meget de sætter pris på hinanden. Hvis det ikke lige er første dag, du klikker ind på Sillewho, så vil du vide, hvor nært dette ligger mit hjerte. For vi kvinder skal have hinandens ryg, om det så omhandler ros af nye sko eller reminderen om, at man altså ikke er alene med angsten, depressionen eller frygten for, at man ikke er god nok. Vi skal hylde hinanden.

For vi er awesome girls.

Jeg har awesome girls i mit liv. Girls, der hylder mig, for den jeg er, har min ryg og ligeledes har en skulder, når jeg har det svært. Jeg tror aldrig før, at det har været vigtigere for mig at have gode mennesker i mit liv, end efter min mand rejste til Langbortistan, og det er derfor vigtigt for mig at fortælle dem, hvor meget de betyder for mig. Hvor glad jeg er for, at de er der.

I medgang og modgang. Gode og dårlige outfitbilleder.

Jeg synes også, at I skal deltage i kampagnen. Fortælle jeres bedsteveninde, hvorfor hun er skide sej. Tage fat i din kollega og fortælle hende, at du sætter pris på hende. Købe en ekstra sweatshirt med hjem, når du bestiller din egen (fordi du også hylder dig selv, som den awesome girl du er), som du kan give videre til din mor. Awesome girl over dem alle.

Du kan købe sweatshirten her. Og følge med hos Pieces på Facebook lige her.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PARIS WISHLIST