I DID ALL THE STUFF

OF COURSE YOU HAVE BAD SELF-ESTEEM STOP LOOKING AT YOURSELF, YOU DUMB SLUT

img_9605For folk, der fanger referencen, virker jeg ekstremt sjov. For alle andre er jeg utrolig usympatisk. Og for en udvalgt gruppe, begge

Selfies, spejlbilleder, sociale medier og super meget navlepilleri – for den uindviede kan det måske virke til, at jeg bruger ufattelig megen tid på at kigge på mig selv. Og med uindviede menes der her absolut alle, herunder også mig selv. Det er faktisk nærmest på grænsen af det skræmmende – på den der; “er det hendes rigtige ansigt, botox eller har hun skåret en teenagers ansigt af og spændt det virkelig stramt fast om hendes eget” skræmmende – hvor meget tid jeg bruger på at kigge på mig selv. Og denne ekstreme kiggen på mig selv – både bogstaveligt samt en indre spejlkiggen på min person – efterlod mig forleden med følgende tanke:

Der er fandeme ikke noget at sige til, at jeg i svage stunder finder mig selv med dårligt selvværd, når jeg bruger 50% af min tid på at analysere mit eget spejlbillede – både det indre og det på væggen – for at finde fejl eller for at dyrke det, som jeg anser som værende smukt.

(Til den interesserede, der lige nu sidder og undrer sig over, hvad jeg egentlig bruger de sidste 50% af min tid på, kan jeg hermed løfte sløret: Det er henholdvis 30% til stalking af fashionistaer på Instagram og 20% spisning af brie).

Jeg bruger så meget tid på at kigge på mig selv. På mit udseende, på mine fejl og mangler, på mine kvaliteter og på mig selv som person. Der er ikke noget at sige til, at min navle efterhånden er hudløs. Jeg kan ikke lade være med at teoretisere om, at jeg ved tilbagetrædningen fra spejlet – igen værende både det bogstavelige samt det metaforiske – ville kunne højne niveauet af mit selvværd. For hvis man ikke bruger nær så meget tid på at nærstudere sig selv, så kan det formodes, at der ligeledes er en eksponentiel udvikling i tiden man bruger på at tænke dårligt om sig selv? Og en eksponentiel udvikling i tiden man bruger på noget, der reelt er vigtigt?

(Note til selv: Undersøg om folk har opdaget din pludselige kærlighed for ordet eksponentiel).

(Ekstra note til selv: Undersøg om du bruger order eksponentiel rigtigt).

Om teorien er korrekt eller ej, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at jeg unægteligt bruger al for megen tid foran spejlet. Og det kan måske undre personerne, der møder mig på min daglige vej, der efterlades med spørgsmålet: Hvis hun bruger så megen tid foran det spejl, kunne hun så ikke bruge den på at få dækket de rande under øjnene? 

Hvem ved, hvad jeg ville kunne opnå, hvis jeg brugte lidt mindre tid på at glo på mig selv? Måske jeg rent faktisks kunne få skrevet nogle tekster? Hvem ved, hvad jeg kunne blive til, hvis jeg brugte lidt mere tid med næsen i bogen i stedet for tæt på spejlet samt nede i min navle og egne mørke tanker om mig selv? Læge, advokat, reality-stjerne. The world could be my oyster.

Men først og fremmest kan jeg mærke, at der er et eller andet på min hage.

Jeg må nok hellere lige gå ud og se, hvad det er.

followwho

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I DID ALL THE STUFF