NOW I HAVE ONE LESS THING TO REMEMBER IN MY EVERYDAY LIFE

PART ONE OF THE SCIENTIFIC EXAMINATION: WHY DO I FEEL LIKE SHIT?

img_3224

Første del af en længerevarende undersøgelse

Forsøgsperson udviser udtalte tegn på utilfredshed med dertilhørende manglende evne til at sætte ord på, hvorfor. Derudover tales der konstant om noget kaldet “Manolo Blahnik”. Forsøgsperson viser voldsom fascination af et par mules i herringbone print. Vi undersøger nærmere.

I går stod jeg i vintersolen og nød en enkelt cigaret bag mine alt for små solbriller, der overhovedet ikke afhjælper noget som helst, men fordi Balenciaga så, at det det var godt, er det åbenbart bare sådan. Folk på gaden gik smilende omkring, højest sandsynligt grundet det fantastiske vejr, men også grundet førnævnte små solbriller, der gør, at jeg ligner en sammenknebet birolle i The Matrix.

Men som jeg stod der, var jeg ikke indehaver af et smil over det gode vejr, men rettere en utilpas fornemmelse i mit indre. En fornemmelse jeg efterhånden har holdt teselskab med et stykke tid. Jeg har ikke selv inviteret den forbi til denne komsammen. Eller har jeg? Lad os undersøge nærmere.

Jeg har arbejdet non-stop i en længere periode, min kæreste er kommet hjem fra syv måneders udsendelse, jeg har ikke skrevet i flere uger, hvilket gør mig til noget nær den dårligste version af mig selv, jeg har været nedlagt af den ondeste influenza og så har jeg levet af takeaway, sovepiller og dårlige amerikanske serie, hvis plot jeg har regnet ud, inden titelmelodien er slut, da jeg har en voldsom afhængighed af TV.

Det er faktisk et reelt problem, der skal tilføjes ovenstående liste.

Der er måske ikke så meget at sige til, at det hele føles lige så mærkværdigt, som jeg ser ud i mine solbriller, men det er bare som om, at jeg ikke rigtig kan pege på, hvad det er, der er galt. “Det er lige der ved mit knæ, jeg har ondt. Fiks det med det samme, tak”. Det er så meget nemmere – i.e acceptabelt – at have det skidt, hvis man ved, hvad man reelt har det skidt over. En årsagsforklaring på, hvorfor man render rundt med en fornemmelse af ikke at kunne finde sig ordentligt til rette i sig selv. En grund til, at man er ude af sig selv. Svaret på, hvorfor det hele bare føles forkert.

Men jeg har den ikke. Altså bortset fra det der med den dårlige diæt, konstant arbejde og et seriøst TV-afhængighedsproblem. Jeg burde virkelig snakke med nogle om det.

Det irriterer mig, at jeg ikke har svaret. For som det senmoderne og altvidende individ jeg er, er der meget få ting, der er vigtigere end selvrealisering og likes på Instagram. Det skulle da lige være Jenner familien og #metoo bevægelsen. Men i kampen om at realisere sig selv og blive lykkelig, er det ikke særlig fedt ikke at vide, hvad der er galt.

Men måske er det bare sådan, det er nødt til at være? Måske er det bare et uslugbart faktum, at man nogle gange har det fucking skidt. Uden at vide hvorfor. Sådan er det bare. Drik din te og indse, at du har det skidt lige nu. Og med te mener jeg en ordentlig røvfuld hvidvin. Men selvom det er sådan, det skal være, så synes jeg ikke, at det er fedt. Jeg har lyst til at ændre noget, gøre noget, få mig selv til at have det bedre. Eller i det mindste bare finde årsagen til, at jeg har det sådan her, så jeg kan betale nogle andre for at få mig til at have det bedre.

“Nu skal du høre, frøken psykolog hatte dame, jeg har trust issues, og det vil jeg gerne have, at du fikser for mig. Go”.

I stedet stiller jeg mig i vintersolen med endnu en cigaret og føler efter. Der er noget, der føles forkert. Jeg aner bare ikke hvad. Måske er det manglen på disse. Jeg ved det ikke.

Subject shows great signs of discontent with no ability to explain why. Besides this she constantly talks about something called “Manolo Blahniks”. Test subject shows an intense fascination with herringbone mules. We will proceed to investigate. 

Yesterday I was standing in the winter sun enjoying a cigarette behind my much too narrow sunglasses that do absolutely nothing to protect me from the sun, but as Balenciaga saw that it was good that is how it must be. People around me were smiling probably 50% due to the amazing weather and 50% due to the aforementioned sunglasses that make me look like an uncool supporting role from The Matrix. 

As I stood there I did not sport at winning smile but rather an uneasy feeling. It is a feeling I have been having a get-together with for quite some time now. And I didn’t even invite it. Or did I? Let’s examine. 

I have been working non-stop for a long time, my boyfriend has returned home after seven months abroad, I haven’t written for several weeks which makes me the absolute worst version of myself, I have been sick with the meanest flu and I have been living off a diet consisting mainly of takeaway, sleep medication and bad American series. Because I have a quite serious addiction to television. 

It is actually a really severe issue that I should speak to someone about. 

It is maybe no wonder that everything feels as strange as I look in my sunglasses, but I just can’t put my finger as to why exactly I feel like this. Off. Weird. “My knee hurts right there. Fix it immediately. Thank you”. It is much easier – i.e acceptabel – to feel bad, if you actually know what you are feeling bad about. A causal explanation as to why I am not feeling like myself. The answer to why everything is feeling….. kind of bad. 

But I just don’t have it. Beside the thing with the constant working, bad diet and TV addiction. 

It is immensely frustrating that I do not have the answer. For an all-knowing, late modern individual as myself there is nothing more important than self-realisation and likes on Instagram. Well perhaps the Jenner family and the #metoo movement. But in the fight to realise yourself and become truly happy there is nothing worse than not knowing why you are feeling…. wrong. 

But maybe that is just how it is suppose to be? Maybe it is just a sucky fact that you sometimes feel like shit without knowing why. That is just how it is. Drink your tea and accept that. And with tea I mean a big ass bottle of white wine. But even though this is how it should be, I still think it sucks. I want to change something, make myself feel better. Figure out what is wrong, so I can pay someone else to fix me: “Listen, miss psychologist hat lady, I obviously have severe trust issues, and I want you to fix me now, please”. 

But I can’t. So instead I will stand once more in the winter sun and enjoy a cigarette and feel. Something feels wrong. I just don’t know what. Maybe it is the absence of these. I don’t know. 

followwho

5 kommentarer

  • Clara

    Do you have a link to Mango online shop for these sunglasses or maybe do you have a product number? Can you help me? I hope.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvis det på nogen måde kan give dig bare 2 sekunder af en bedre følelse, så skal du vide at beundre din måde at skive på. Alt hvad der kommer fra dig, er på en gang velskrevet, genkendeligt og med et lille tvist af humor.
    Tak for det Sille, håber du snart får det fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene Lykke

    Og som jeg sidder her og læser dit indlæg, bliver jeg bevidst om, at jeg ikke er den eneste, der har følelsen af “at noget er forkert”. Jeg kan heller ikke sætte en finger på det, men jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg er havnet i en praktikplads, hvor det er et kontor, der er sammensat af mennesker, jeg normalt aldrig ville krydse min vej forbi. Jeg troede, det ville være et godt sted, og det er det for det meste også, men jeg malplaceret i mit pæne, stive tøj og støvletter, fordi inderst inde sidder der en ung pige på 24, der helst vil gå i sneakers og have pænt, afslappet tøj på. Og så det jo et mismatch, det er klart.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NOW I HAVE ONE LESS THING TO REMEMBER IN MY EVERYDAY LIFE