I AM NOT SAYING THAT THIS IS A PERFECT OUTFIT, BUT... COME ON

PYT

Er pyt den perfekte medicin mod stress, angst og overtænkning? Eller er det bare noget, man kan træde i og få våde fødder?

Forleden fortalte en af min fantastiske læsere mig omkring en fast ting, hendes forældre altid siger til hende. Og fordi jeg ikke har en original knogle i kroppen, bliver det på baggrund af den kommentar, at denne klumme bliver født.

Fuck jer, så kan I bare lade være med at være så intelligente, eftertænksomme og naive nok til at stole på en content-hungrende skribent.

Hendes forældre sagde altid til hende, at hun skulle lære at sige “pyt” til tingene. Da jeg først læste dette affærdigede jeg rådet med tanken om, at det var en typisk case of forældreråd, og det eneste, der kan svares til sådanne råd er: Det er fandeme let nok for jer at sige. Men som jeg har gået og tygget på ordet (og på den voldsomme mængde af chokolade, jeg har indtaget i den foregående weekend), har det vundet sig ind på mig.

For ordet er på én og samme tid indbegrebet af alt, hvad jeg ikke kan samt alt, hvad jeg fucking burde gøre.

Der er mange ting her i livet, som jeg ikke kan finde ud af: At udregne radius af en cirkel, at spise fisk, at få mit fjernsyn til at gå på nettet, så jeg kan få set den der dokumentar om hemmelige huse i Skotland. Men noget af det, som jeg er allerdårligst til, er at sige pyt til ting. Faktisk har jeg netop brugt 13 et halvt minut bare på at få skrevet ordet i denne tekst.

P………… yd… Pu….t…….. PYT. 

Alting virker så ekstremt vigtigt for mig. Min fremtoning, min personlighed, mit arbejde, mit forhold til veninder og kæreste, måden jeg skriver på, hvordan jeg sagde det der om Photoshopbrug til praktikanterne, hvordan andre folk kigger på mig, økonomi, vægt. ALT. Der er ingen ting, jeg kan finde ud af at sige pyt til, til gengæld kan jeg finde ud af at sige til mig selv, at denne lille ting er det vigtigste i hele verden nogensinde.

Jeg har en sweaterkrise, og der er ikke noget, jeg kan forestille mig er værre end det. 

Det er egentlig ganske meget en indikation på manglende perspektiv fra min side. For hvis jeg rent faktisk tog lidt tid væk fra min egen navle, kunne det være, at jeg kunne indse, at disse små ting, som jeg går og tildeler så vigtig en status, rent faktisk er ganske ligegyldige i the grand scheme of things, og så ville det nok også i forlængelse være meget nemmere for mig, blot at møde disse ting med et “pyt”.

Jeg vil øve mig i det. Øve mig i at sige pyt til mange flere ting i livet. For det er som om, at folk, der kan det, på en måde altid formår at klare sig helt igennem godt. Det er dem, der kan sige: “pyt, vi når det nok”, der altid når flyet uden problemer. Det er dem, der kan sige “pyt, vi skal nok få det til at fungere”, der ikke bader i angst over eventuelle deadlines eller fejl på jobbet.

Jeg vil være en af dem, der kan sige pyt.

For livet er for kort til at gå og tænke, at alting er verdens undergang. Og jeg tror, at ordet pyt kunne være den perfekte medicin mod dette.

Men hvis I ikke er enige, så er der kun én ting at sige til det.

followwho

10 kommentarer

  • Laura

    Arg Sille!
    Endnu engang kommer et af dine fantastiske indlæg som kaldet!
    Idag var en rigtig skod-dag for mig, men dit fine indlæg mindede mig om, at nogle gange skal man sgu bare sige PYT. Det hjælper allerede.
    Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Din kommentar hjælper mig på denne dag, hvor det hele er lidt hårdt. TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Maja

    Jeg har også et forhold til ordet pyt! Jeg plejer altid at sige, at det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv, var at lære at sige pyt (og at flytte til København). Pass the pyt on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Pass the pyt on! Hvor er det grineren. Det må vi få lavet til t-shirts til vores pyt-støttegruppe :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Mine forældre bliver så stolte, når de finder ud af at pyt er det nye sort. Skal vi lave en støtte terapi gruppe, for folk der ønsker at lære at sige pyt? Skidt pyt med om man møder op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Sille, du nailer den altså bare hver gang. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Fantastisk indlæg. Ærligt.

    Jan Sonnergaard blev engang spurgt, hvad hemmeligheden bag et godt liv var. Og han svarede en nice version af ‘pyt’: “At være fysisk mobil, især omkring skuldrene. Altså at have evnen til at trække på skuldrene og sige: ‘Så for pokker, det var da ikke så godt, men mon ikke det går alligevel?'”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I AM NOT SAYING THAT THIS IS A PERFECT OUTFIT, BUT... COME ON