FLASHING MY AWESOME DAY

SOME DAYS YOU CAN’T FEEL THE SUN ON YOUR FACE, BUT PACK SUNGLASSES ANYWAY

image2-4Stop med at male fanden på væggen og pak i stedet dine solbriller ned i tasken. Også selvom vejret er gråt

I morges overvejede jeg at lade mine solbriller blive hjemme. Fordi formen på etuiet gør, at jeg skal kæmpe med at lukke min taske, og fordi solen alligevel nok ikke kommer til at skinne. Men hvad hvis den gør? Tænkte jeg for mig selv. Så har jeg forspildt en chance for at iklæde mig mit absolut favorititem. En chance, der opstår sjældnere og sjældnere, som vintermånederne falder over det ganske, danske land.

Så jeg pakkede dem alligevel. Og lod flappen på min taske stå ulåst.

Og handlingen efterlod mig med tanken: Skal vi altid berede os på, at solen kan komme til at skinne på os? Selv i de mørkeste måneder?

I de dage, hvor økonomien er stram, humøret lavt og mængden af fuck-alt-går-galt-tanker er høj, er det ikke ligefrem det nemmeste at sætte sig tilbage med et smil på læben og forvente, at det gode nok skal komme ens vej. Det er rettere meget nemmere at sætte sig tilbage med angstsved og en forventning om, at lortet nok rammer viften snart.

Det er nemmere at pakke sine kæmpe Loewe solbriller væk, fordi nu er vinteren kommet.

Men måske er nedpakningen af solbrillerne en nyere edition af at male fanden på væggen? Måske er handlingen alene den, der sørger for, at vi ikke er klar til at se solen, hvis den endelig viser sig? Måske er det den, der vil gøre, at solen slet ikke kommer frem.

I kan godt høre, at jeg har helt styr på, hvordan vejret fungerer, ikke? Det er ikke for sjov, at de kalder mig meteorologen i byen.

Nu sidder jeg og kigger ud af vinduet fra salen, hvor jeg er til forlæsning. Der er mørkere end en modebloggers sind, og jeg tør godt sætte mine penge på, at solen ikke kommer til at skinne i dag. Men jeg er stadig glad for, at jeg pakkede brillerne. For det vidner om en optimistisk tilgang til dagen. En smule naiv også, men jeg vælger at fokusere på den optimistiske del. Jeg er glad for, at jeg pakkede dem, for handlingen mindede mig om, at jeg skal blive ved med at tro på solen. Selvom morgenen er mørk og dagen kold, så skal jeg blive ved med at tro på, at solen nok skal komme.

Måske ikke i dag, måske ikke i denne uge, men på et eller andet tidspunkt skal den nok komme.

Og troen alene vil gøre mig mere modtagelig overfor strålerne, den vil gøre mig mere opmærksom, når den så endelig kommer frem. Fordi jeg har solbrillerne med i lommen og fordi jeg er klar over, at der nok skal komme lys og varme igen. Med den tanke og min solbriller i tasken kan jeg bedre overskue, at lyset og varmen ikke er der lige nu, at mine tanker driller og det hele bare ikke spiller. For det kommer det til at gøre en dag.

Og så har jeg mine sprøde briller klar på næsen.

followwho

2 kommentarer

  • Line

    Hvor har du dog evigt ret, Sille! Havde egentlig tænkt mig at pakke solbrillerne væk over vinteren, men nu indser jeg at det da er en komplet fjollet idé. Solen kommer når vi mindst venter det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

FLASHING MY AWESOME DAY