Fashion Envy And The Green Monster

Speaking Of Not Being The Best Version Of Yourself

Kollektionen, der sendes ned af catwalken netop nu, kommer ikke i min hall of fame

Der er nogle sæsoner, hvor jeg kigger mod catwalken i eksempelvis Paris eller København, og bare ikke bliver fanget af det, der bliver sendt herned af. Når det sker, så er det ofte spring/summer eller blot kollektioner gennemsyret af en trend, som jeg endnu ikke har forstået (læs: set på nok smarte trendsættere endnu). Det er nok meget normalt – nogle gange er det bare mig, der ikke bliver ramt, andre gange er det rettere designeren, der rammer forkert. Sidstnævnte mulighed – en designers sæsonbestemte manglende evne til at ramme fashionvandet, da de faldt ud af båden – efterlod mig i dag med tanken om, at selv de bedste måske også kan være dårligere versioner af sig selv?

En enkelt sæson i ny og næ.

Selv de allerskarpeste, mest anerkendte modehuse kan fra tid til anden sende noget ud i verden, der muligvis ikke får en plads på deres “Greatest hits” albums. Tænk blot på Marc Jacobs SS17 show, hvor han med dreadlocks på en flok af hovedsageligt hvide modeller fandt sig selv i den modtagende ende af en shitstorm med fokus på kulturel respektløshed og manglende situationsfornemmelse.

Showet var ikke den bedste side af det anerkendte brand, men mon ikke de overrasker igen næste gang? (med lidt mere viden og lidt færre dreadlocks i bagagen).

Måske er det som en uheldig kollektion, jeg skal betragte mig selv for tiden. For jeg føler mig oprigtigt ikke som den bedste version af mig selv – hverken udvendigt eller indvendigt. Mine bukser passer ikke helt, som jeg gerne vil have dem til. Mine outfits er ikke helt lige så farverige, som jeg gerne så dem være. Og min pessimisme er måske lidt mere fremtrædende, end hvad godt er.

Jeg er spring/summer versionen af mig selv.

Og følelsen skræmmer mig. For jeg hader at føle mig som en dårlig version af mig selv – for jeg ved, hvor god jeg rent faktisk kan være. Følelsen efterlader mig med frygten for, at det skal være sådan her for evigt. For sådan tænker jeg, når noget varer længere end tre dage.

Ja, så må jeg vel indse, at jeg skal leve med denne bums på hagen resten af mit liv. 

Tanken om, at dette blot er en midlertidig blomstret kollektion, jeg har sendt ned af catwalken, varmer mig. For jeg ved, at jeg får en chance til lige om lidt. At jeg lærer af følelsen af ikke at være helt på toppen af mit game. Hvad skal jeg ændre? Hvad efterlader mig med denne følelse? Hvorfor tænker jeg sådan om mig selv?

Og så kan jeg ændre det til lige om lidt, hvor jeg får chancen igen.

Måske bliver det i morgen, måske bliver det i næste uge eller måske bliver det først til næste modeuge. Jeg ved bare, at det bliver en fantastisk kollektion bestående af farverige silkekjoler, skøre silhuetter, himmelblå tasker, 90’er inspirerede snørresandaler og optimisme. Og så skal jeg nok føle mig som den bedste version af mig selv igen.

Hun er nemlig derinde et sted.

followwho

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fashion Envy And The Green Monster