IS THAT A CRUST ON YOUR WOUND OR ARE YOU JUST HAPPY TO SEE ME?

STRAIGHT OUT OF MY LAZY DREAM

img_0074-kopi

SPONSORERET AF OBH NORDICA

“Jeg vil både have min kage og spise den” er blevet moderniseret og  lyder nu: “Jeg vil både sove længe og fremstå som én, der har styr på sit lort”

Der er meget få ting, der tager kortere tid end min morgenrutine. Det skulle da lige være perioden, hvor du har penge, efter du har fået løn i starten af måneden. Samleje med din gymnasiekæreste. Eller længden på det øjeblik, hvor du synes den der åndssvage trend fra catwalken, var fed.

Men du nåede selvfølgelig at investere hele førnævnte løn på gule benvarmere fra Calvin Klein.

Det er svært at forklare, hvor lidt jeg egentlig orker at gøre ud af mig selv om morgenen. At sige, at jeg blot smider en børste igennem håret ville være en overdrivelse, da jeg ikke engang kan prale af at løfte den – om morgenen virkende til – ekstremt tunge børste.

Nej, jeg vil i sandhed hellere bruge 39 sekunder ekstra i sengen, hvor jeg scroller igennem Instagram og påtænker, hvilket sæt, der ville være fedt med gule benvarmere (note til alle: ingen).

Deo under armene, duft på halsen og en pudder på de værste steder for at forsøge at skabe en fremtoning, der ikke er en manifestation af hashtagget; wokeuplikethis, og så er jeg ude af døren. Ethvert redskab, der kan hjælpe mig med at komme nemmere – men også mere tjekket – ud af døren om morgenen, er derfor et velkomment barn i mine øjne. Enter: Brush & Straight.

Eller som jeg kalder den: Sov længe & og fake at du har styr på dit liv.

Det er det ultimative 2-i-1 stylingværktøj, der kombinerer fordelen af et fladjern og en hårbørste, og dermed kan gøre mig mindre Ronja Røverdatter og mere Ronja Coolkvindeimodebranchen (Jeg tilbyder i dette indlæg før og efter billeder, der beviser netop dette).  Børsten er ikke blot ekstrem hurtig at bruge (i.e efterlader mig med mere tid til morgenens Candy Crush og Spirit crush aka Instagram scrolling), men den skaber også et look, der ikke skriger alle piger i 00’erne, men i stedet giver et naturligt glat hår. Dit hår bliver ligesom mere bølget, end hvis du voldtager dit hår med en håndholdt, brændende toastmaskine.

Bedre kendt som et glattejern

Det kan nok ikke overraske nogle, at dette ligeledes er sundere for håret. Skal det ryge sådan? Tænker jeg, mens jeg står og glatter mit hår med et jern, jeg engang købte et sted, hvor de også solgte DVD’er og brugte fjernsyn. Nej, det skal det faktisk ikke. Og det skal heller ikke tage længere end blot et øjeblik. Brush & Straight har en keramiske belægning og varmefiksering på 210 grader, så du får en blid styling af håret.

En styling, der kan snyde selv den ondeste moderedaktør til at tro, at du rent faktisk orker dit liv om morgenen. Det tager ingen tid, og giver et fantastisk resultat.

Så grib din kaffe, dine høje hæle og din Brush & Straight og fake dig igennem livet som den trætte og tjekkede person, du forsøger at være. Jeg er der sammen med dig. Lige der på cyklen med søvn i øjnene igennem københavns gader.

Jeg orkede nemlig ikke lige at fjerne det fra øjenkrogen. Det blev nedprioriteret til fordel for at få lidt styr på garnet.

img_9854-kopi

img_9869-kopi img_9878 img_9882

followwho

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IS THAT A CRUST ON YOUR WOUND OR ARE YOU JUST HAPPY TO SEE ME?