A WEEKEND OF RUNNING AWAY FROM RESPONSIBILITIES

THE BIGGEST CHANGE SINCE MY ASS GREW LIKE FOUR SIZES

unnamed

Den største ændring i mit liv har været at gå fra “det går nok galt” til “det går nok”

Jeg har altid været af den overbevisning, at alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Har du brug for et bud på, hvordan denne situation kan ende dårligt? Bare kom til mig. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan komme til at gøre noget forkert her? Det kan jeg sagtens bekræfte dig i, at du kan. Rent faktisk anser jeg mig selv som være voldsomt talentfuld, når det kommer til at male fanden på væggen og en generel pessimisme.

Indtil det gik op for mig, at jeg over de sidste par uger har udskiftet “det går nok galt” med “det går nok” i stedet for. Og udover den pludselige og voldsomme indtræden af en røv, der kunne imponere selv momager Kris, så er det den største forandring, der nogensinde er sket med mig. Og også den mest fantastiske.

For jeg kan egentlig ikke rigtig beskrive, hvor trættende det er altid at tro, at alting nok går galt. At de højere magter, verden og den offentlige transport selvfølgelig er imod én. Smid en altoverskyggende tro på, at eventuelle fejl selvfølgelig er verdens undergang oveni hatten, og du har et individ med en puls som en kolibri og en hjerne, der meget sjældent laver andet end at overtænke. Faktisk kan jeg ikke helt beskrive, hvordan det er, med mindre du selv har oplevet, hvordan det føles altid at have katastrofetanker. Altid at regne med, at alting nok går galt. Altid tro det værste – om situationen og dig selv.

Selvfølgelig dumper jeg, det er jo mig. Selvfølgelig får jeg ikke lejligheden, det er jo mig. Selvfølgelig går det galt, det er jo mig. Selvfølgelig missede jeg toget, det var jo det ja sagde. 

Og vupti; lige pludselig er man indehaver af en selvopfyldende profeti, der hver eneste dag sørger for at bekræfte dig i din tro på, at det hele selvfølgelig nok skal gå galt. Fordi så leder du efter de små ting: Det missede tog. Jobbet du ikke fik. Fejlen du lavede. Se, du havde jo ret.

Men det har ændret sig for mig. Ikke konstant, ikke hver eneste dag, men jeg kan mærke, at det har ændret sig. Jeg går ikke til opgaver eller situationer med tanken om, at det går galt. Jeg går ikke til mig selv med tanken om, at eventuelle fejl ikke blot er uundgåelige, men også altoverskyggende. Jeg går oftere og oftere til tingene med tanken “det går nok”. Og ved I hvad? Det gør det sgu.

Kan I huske den der selvopfyldende profeti? Der er sgu nok noget om den.

Jeg siger ikke, at jeg er holdt op med at være pessimist. Jeg tager stadig afsted mod arbejde en time tidligere, fordi jeg er sikker på, at jeg nok skal komme for sent ellers. Jeg tør ikke planlægge min måned, før jeg har set min lønseddel, fordi jeg er sikker på, at der nok er noget, der er gået galt. Men til gengæld bliver stemmen i mit hoved tydligere og tydligere. Stemmen, der fortæller mig, at det nok skal gå. Det går ikke galt – og hvis det gør, så går det nok også alligevel.

Jeg elsker følelsen. Den får mig selv at føle mig stærkere, end jeg har gjort det før. Den giver mig en følelse af, at jeg ikke vælter, lige så snart livet eller DSB puster til mig. Og jeg vil derfor dyrke den så meget, som jeg overhovedet har mulighed for – for man ved aldrig, hvornår den kan forsvinde igen.

Jeg synes, at vi skal gøre det sammen. Minde os selv og hinanden om at lægge malerpenslen ned for en stund – eller i hvert fald male et andet motiv på væggene af vores liv. En blomst, en nøgen Channing Tatum, et par Prada mules, en kat. What ever floats your boat. Så længe fanden bliver lagt til hvile, og vi kan få plads til at tænke, at det hele nok skal gå.

For det skal det nok.

Kjole fra Balenciaga | Sko Notabene

followwho

4 kommentarer

  • Anna

    Det her indlæg var lige, hvad jeg havde brug for at læse! Jeg er virkelig altid en der selv tager sorgerne på forskud og altid overtænkerne tingene. Jeg prøver også konstant at sige til mig selv, at det hele nok skal gå, og at hvis jeg begynder at tænke mere positivt, så vil der også ske positive ting for mig.
    Jeg har en kæreste som lige er rejst til Australien og skal være der de næste 6 måneder, så der prøver jeg virkelig ikke at lade min overtænkning komme i vejen og ødelægge forholdet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Kære Anna,

      Det lyder som om, at vi er som to dråber vand. Jeg er sikker på, at de seks måneder nok skal gå både hurtigt og godt. Jeg sender dig alle de gode tanker, jeg har til overs og lidt til <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    For mig er et eksempel på, at vi bør være optimistiske. Tilbage i vinters virkede det som om, at der var enorm mange ting som var ude af dine hænder i forhold til bolig og jobsituation – og som endda gjorde mig lidt halv stresset på dine vegne. Nuvel vidste jeg, at det nok skulle flaske sig for dig. Men jeg kender selv til følelsen af ikke, at have kontrol samt at ens base skal udskiftes. Set udefra er der virkelig sket meget i dit liv på det seneste.. Jeg tror selv, at jeg ville være lidt rundtosset , hvis jeg var dig ;) Du er sej, Sille. Din nye tilværelse ser rocker sej ud og det ligner, at du trives. Det gør mig glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A WEEKEND OF RUNNING AWAY FROM RESPONSIBILITIES