A SUIT WORTH LIVING IN

WHAT A DIFFERENCE SOME HAIR MADE

P1010095P1010093

SPONSORERET BEHANDLING

Kan hårfarve give selvtillid?

Onsdag morgen vraltede mit morgentrætte korpus ind over trinet til en skræmmende fin salon på Ny Østergade i København. Sammen med den trætte krop medfulgte et smånederen hår og et håb om endelig at kunne modtage et selvtillidsboost, der kunne få mig en smule op af det hul af selvkritik, jeg har fået gravet mig.

Salonen hed Gun-Britt Coiffure og foran mig stod fem timers forkælelse i sådan en grad, at jeg måtte sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette i virkeligheden var en lille forsmag på himlen. Og mens jeg satte mig i stolen med min mors idoliserende ord om Gun-Britt i tankerne, følte jeg en klump i maven over, hvad der skulle til at ske. Kunne jeg overhovedet forklare, hvordan jeg gerne ville have det? Ville det blive pænt?

Ville jeg ende med at tabe min te ud over gulvet i denne smukke salon som den pinlige provinspige, jeg er?

I den anden ende af mit hår skulle Simone Rosengaard stå, og mens jeg viste billeder af min veninde – hende med hårfarven jeg gerne ville henimod – og forklarede mit traumatiserende forhold til gult skær, tog hendes kyndige hænder fat i mit småslidte hår og sagde alle de ting, som jeg gerne ville høre.

Fem timer, en dybdegående Olaplex-behandling og en masse sladder senere var jeg indehaver af en hårfarve, som jeg aldrig har været gladere for. Jeg var blevet afbleget og tonet, begge indeholdende Olaplex, så jeg efterlod salonen med sundere hår og en meget pænere farve. Og med denne hårfarve kom en pludselig følelse af at være lidt bedre tilpas. Både humørmæssigt og med det spejlbillede, der mødte mig. Og det efterlod mig med spørgsmålet: Er jeg virkelig så overfladisk, at jeg vil lade mit humør komme an på, hvordan jeg synes, jeg ser ud?

Eller er det OK at få det en smule bedre, når man føler, at spejlbilledet er en smule bedre?

I virkeligheden ved jeg godt, at der nok ligger meget mere bag min negative fokusering på dårlig garderobe og dårligt hår. Det er højest sandsynligt en eller anden dyb psykologisk underliggende problematik fra min barndom, der viser sig i tøjkriser og hårhadning. Men måske er en halvdårlig periode også bare en halvdårlig periode? Sådan en af slagsen, der kan afhjælpes med selvforkælelse, kærlighed og en virkelig lækker frisure.

Og er det egentlig ikke OK?

Jeg er ikke af den overbevisning, at frisøraftaler og nyt tøj kan løse en helt gennemgående følelse af ikke at kunne lide sig selv. I sådanne situationer handler det ofte om en masse andet end spejlbilledet. Jeg har selv været der. Et sted, hvor selv den dygtigste frisør og den lækreste garderobe ikke kunne gøre noget for mig. Men jeg vil heller ikke undervurdere selvforkælelse og pampering. Følelsen af at få ordnet hår. Følelsen af at bruge tid på at lægge en ansigtsmaske og en farverig neglelak. Følelsen af at finde en fantastisk overdel på udsalg, der får dig til at stråle, når du går ned ad gangen.

Følelsen af at få den hårfarve, man så længe har ønsket sig.

Vi skal elske os selv. Ligemeget hvor gult, blåt eller rødt vores hår er. Vi skal elske os selv, selvom alt vores tøj er pisse grimt, og vores sko alt for få. Men jeg vil også have lov at elske mig selv endnu mere, når jeg føler mig rigtig godt tilpas. Når det stille og rolig føles som om, at jeg er mig selv igen. Når jeg har overskud til at være mig selv igen.

Mig selv med fucking lækkert hår.

BESTIL TID HOS SIMONE ROSENGAARD HER

 

followwho

4 kommentarer

  • Jeg er fuldstændig vild med din nye hårfarve! Ih hvor er den smuk og du bærer den FANTASTISK (: Det er lige ved, at jeg har lyst til at sige ‘tillykke med den’, altså hårfarven (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har oplevet præcis lige så dårlig selvtillid pga mit hår, da jeg har begivet mig ud i samme “hjemmefarve-stunt”.. Hvor meget gav du for din tid hos Simone? Var hun mon assistent eller junior stylist?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sillewho

      Jeg er ret sikker på, at Simone er junior stylist. Behandlingen var sponsoreret, men du kan se priserne på det bookinglink, jeg har sat ind. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

A SUIT WORTH LIVING IN