PART ONE OF THE SCIENTIFIC EXAMINATION: WHY DO I FEEL LIKE SHIT?

WORKING THEORY: WE SHOULD ALL BE A LITTLE MORE SELFISH

img_3668

Burde vi være mere egoistiske? Her er en teori omkring det, og et billede af mig til at understøtte

I dagens farverige SoMe-landskab, ser vi blomstrende skud af omfavnelse og revolution stikke frem imellem bikinibilleder og sponsorerede posts. Og hvor er det fabelagtigt – og hvor er det nødvendigt – at den digitale generation bruger deres stemme og hashtags til at gøre op med noget, der er forkert. Værende det mandschauvinisme, racisme, seksuelle overgreb, body-shaming, homofobi. Take your pick.

Men i denne blomstrende verden fandt jeg pludselig mig selv sætte spørgsmålstegn ved, om vi engang imellem skal være mere egoistiske, når det kommer til vores personlige liv? Teorien står som et uspiseligt og grimt fyrtårn overfor det, der er en smuk udvikling i vores samfund lige nu.

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at dvæle ved den i dag.

For når det kommer til vores liv, karriere, veninder og kærester – ja, selv vores eget spejlbillede – skal vi så engang imellem pakke omfavnelsen af andre væk til fordel for omfavnelsen af os selv? Jeg har personligt tendens til overdreven hensynstagen til andre. Min psykiater har ordineret egoisme, pizza og de der piller, der gør mig virkelig træt – hvilket gør det en del nemmere at skide på alle andres følelser.

Måske jeg skal prøve førstnævnte?

I jagten på at være elsket af alle, ender man tit i bagerste række. Og der finder jeg ofte mig selv placeret. Om det så er i forbindelse med min passion, mine ønsker eller helt basalt mit eget mentale helbred, så sættes andres drømme og følelser – tit – før min egne. Jeg er fan af at være uselvisk, jeg finder det smukkere end noget andet at være god mod andre, jeg kan ikke forestille mig noget stærkere, end at kæmpe for, at alle har det godt.

Men skal jeg ikke også huske på at kæmpe for, at jeg selv har det godt?

Jeg kan mærke, at jeg i en lang periode har nedprioriteret mig selv og mit mentale helbred. Om det så er manglende tid til at skrive, onde ord til mig selv i spejlet eller lange dage, hvor jeg kæmper for andres drømme, men ikke mine egne.

Jeg skal være mere egoistisk.

Måske skal vi faktisk alle være lidt mere egoistiske engang imellem? Måske har visse politiske hovedpersoner ikke behov for mere egoisme i deres morgenkaffe, men måske skal du, som helt almindelig, betænksom kvinde, der sætter familie, børn, veninder og chefer før dig selv, have tilsat en smule mere egoisme?

Bare et lille skvæt.

In today’s colorful SoMe landscape we see blooming sprouts of embrace and revolution peek out between bikini images and sponsored posts. It is equal parts amazing and necessary that the digital generation is using their voice and hashtags to hopefully change something that needs changing. Male chauvinism, racism, sexual assault, body shaming, homophobia. Take you pick. 

But in this blooming world, I all of a sudden find myself questioning whether we should all be a little more selfish when it comes to our own lives? The theory stands as an extremely ugly lighthouse beaming on the beautiful change that is happening in our society right now. 

But I can’t help but wonder anyways. 

When it comes to our lives, our careers, our friends and our lovers – even our own self-image – should we sometimes prioritize the embrace of ourselves, before we embrace everyone else? I have an extreme tendency to think of everyone before myself. My psychiatrist has ordered selfishness, pizza and pills that make me extremely tired – which makes is way easier not to think about other people. 

Maybe I should try the first thing? Just for fun? 

By wanting to be loved by everyone, you are often putting yourself in the back of the line. This is where I find myself more than I would like to. When it comes to my passion, my wishes and just my own mental health, I often put other’s dreams and emotions before my own. I am a big fan of being selfless, there is nothing more beautiful than being good to others, I can’t imagine anything stronger than fighting for everyone to feel good and loved. 

But shouldn’t we also remember to fight for ourselves to feel good and loved? 

For a long period of time, I haven’t been prioritizing myself or my mental health. No time to write, evil words to my own reflection and long days where I fight for other people’s dreams but not my own. 

I need to be more selfish. 

Actually, maybe we all need to be more selfish? Well, some political front runners might not be in need of anymore selfishness in their morning coffee, but you as a regular, thoughtful woman who puts children, family, friends and bosses before yourself, might be in need of a little drop of selfishness? 

Just a little squeeze. 

followwho

1 kommentar

  • A

    Du har så evigt ret. Jeg, og formodentligt også mange andre, har det med at nedpriotere egne behov og ønsker, for at please og tilfredsstille andre. Det efterlader oftest bare mig tilbage, som den der måtte afgive egne ønsker til fordel for andres. Og det er jo en helt forkert profitering, for nogengange er det vel netop okay at være egoistisk, ihvertfald i nogle sammenhænge. Endnu engang tak for at sætte gang i et større tankemylder. Du er om nogen et klogt menneske med endnu klogere ord.<3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

PART ONE OF THE SCIENTIFIC EXAMINATION: WHY DO I FEEL LIKE SHIT?