FORTÆLLINGERNE UDEN DEN LYKKELIGE SLUTNING

YOU SHOULD REALLY DATE YOUR GIRLFRIENDS – HERE IS WHY

Date dine veninder. Også dem, der ikke er det endnu

Jeg er 23 år gammel og har været i et fast forhold i godt og vel fem år. Min datinghistorie består derfor hovedsageligt af pizza under dynen med min kæreste og så den der aftale, jeg havde med ham fra 2.g, hvor vi drak lunkne fadøl og røg hjemmerullede smøger på Tyren i Næstved. De ikke-eksisterende fortællinger om vilde fredage leder næppe til min egen SATC serie part 2., med mindre vi kan omdøbe den til Jeg-tisser-for-åben-dør and The City.

Oh my God, Miranda, did I tell you that we moved stuff around our kitchen cupboards last night to maximize the space? It was CRAZY! 

Men selvom jeg – forhåbentligt – kan kigge langt efter den næste Tinderdate, så betyder det ikke, at mit datingliv ender her. Det er nemlig – her i mine start-tyvere – gået op mig, hvor vigtigt det er at date.

Date sine veninder samt kvinder, der endnu ikke har opnået denne status endnu.

Som yngre er det relativt nemt at opretholde en god relation til sine veninder; du går højest sandsynligt i klasse med dem, så du er ligesom tvunget til at omgive dig med dem. Det er højest sandsynligt de eneste personer i samme aldersgruppe, som du kender til, fordi, come on, hvordan skulle du vide, hvor du skulle komme i kontakt med andre?

Gruppen for Antik-lovers på Facebook?

Men så snart man bliver ældre og vejene skilles, karrierer starter, børn fødes og mænd anskaffes, så bliver det straks til en aktiv opgave at bibeholde et forhold til de allervigtigste kvinder i dit liv. En opgave, der bør tages seriøst. Som var det opgaven med at finde de helt rigtige Miu Miu platform sko.

Jeg har tidligere forsømt denne opgave. Altså den med kvinderne, ikke den med sko – jeg har jo mine prioriteter i orden. Og jeg gør det stadig til tider. For sådan er livet; livet er travle dage, deadlines og intet overskud til andet end at smide sig i sengen med det nyeste afsnit af en intetsigende serie og en fuld gruppechat, som man bare ikke lige orker at svare på.

Men det er for dårligt.

Jeg skal huske at date mine veninder. Jeg skal huske at få dem til at føle sig så vigtige, som de rent faktisk er. Jeg skal huske at gøre mig selv den tjeneste at omgive mig med mennesker, der gør mig glad. Og du skal huske at date dine veninder. Her er ti grunde, hvorfor:

  • Det er meget mindre pinligt at gå på date med sin veninde og drikke sig så fuld, at man brækker sig ud over sine nye Miu Miu platform sko, og skal bæres hjem og nusses om.
  • Din veninde vil altid lægge mærke til, at du har fået nye Miu Miu platform sko, og at dit outfit spiller 100%. Også selvom det ikke består af en kropsnær, sort kjole, men rettere en pastelgul vintage kjole med pufærmer og pussy bow.
  • Du kan rent faktisk være ærlig om, hvad du har lyst til at lave, og ender derfor ikke på steak restaurant, selvom du er vegetar eller i biografen til en eller anden smart kunstfilm på Russisk, selvom du mest af alt havde lyst til at se den nye Paddington 2.
  • Ekstrem åbenhed om depression og knopper på dine ædlere dele resulterer ikke i akavet stilhed og ingen anden date. Med mindre du laver en show-and-tell lige midt på kaffebaren, måske.
  • Du behøver ikke barbere ben, inden du skal ud af døren. Hvis I ender i seng sammen, så er det højest sandsynligt med en kæmpe skål slik og bagedysten på skærmen, og der er det faktisk nærmest et krav at have behårede ben.
  • Du kan sagtens få din veninde til at agere fotograf til det helt store Instagram photoshoot, fordi du ser fucking sprød ud i dit outfit. På trods af min minimale datingerfaring, så tænker jeg, at dette måske er et no-go på en første date.
  • Det er OK at melde afbud på en venindedate, fordi du har voldsomme menssmerter, og bare ikke orker at stikke en tampon i. Du behøver ikke engang finde på en vag undskyldning om, at du har lidt ondt i hovedet.
  • Efter en date med en veninde behøver du ikke bruge tre uger på at analysere, hvad der mon lige mentes med den der ene kommentar, og om hun mon ikke kan lide dig, fordi hun bestilte sodavand i stedet for vin.
  • Det er helt OK at grine fuldstændig uhæmmet og grimt, når du er på date med en veninde.
  • Det er helt, helt OK at være fuldstændig, gennemgående forelsket og glad for din veninde, når I har været på date. Du behøver ikke engang at vente tre dage med at fortælle hende det.

 

followwho

4 kommentarer

  • Julie

    SPOT on! Du har lige mindet mig om, hvorfor mine venner er så, SÅ vigtige. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michele

    Søde Sille- dejligt indlæg! Kan selv nikke genkendende til mange af dine punkter. Især den med bagedysten (Vi er vel nogen, der ser onsdagene som ugens højdepunkt – og tør sige det højt, uden at skamme os, høhø!)
    Det lyder som det er de helt rigtige veninder, du omgås. Tillykke med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORTÆLLINGERNE UDEN DEN LYKKELIGE SLUTNING